Voksne

10 gode bøger om livets efterår

Nu når dagene bliver mørkere og temperaturen falder, bliver vi mindet om, at året så småt lakker mod enden, og at vinteren snart er på vej. Efteråret er en skøn årstid, der kalder på gode bøger, varm kakao, uldne tæpper og sofahygge.

Af Patrick Blåbjerg Thomsen

Menneskelivet har også forskellige faser, der alle har givet anledning til store tanker og bøger i stakkevis. ”Livets efterår” beskriver ofte det punkt, hvor man har flere dage bag sig end foran sig. Men selvom den erkendelse kan være svær at komme overens med, betyder det ikke, at de dage, som kommer, bliver triste og grå. Langt fra.

Bibliotekarerne på Mariagerfjord Bibliotekerne har her lavet en liste med 10 bøger, der alle behandler livets efterår. De er fulde af søde, sjove, skæve eller tankevækkende historier, som går godt i spænd med varm kakao, tæpper og sofahygge! God fornøjelse med at gå på opdagelse i listen.