Vision & strategi

Mariagerfjord bibliotekerne er det demokratiske omdrejningspunkt for fællesskab og dannelse for borgerne i kommunen, uanset forudsætninger og baggrund.

Mariagerfjord Bibliotekernes vision er derfor:

  1. At være til stede som et sammenhængende fysisk, digitalt- og opsøgende bibliotek, med synlighed og genkendelighed som fællesnævner.
  2. At være udvikler og medudvikler på kulturelle, litterære og læringsmæssige tilbud.
  3. At være en lærende og samarbejdende organisation både medarbejderne imellem og med samarbejdspartnere.

 

Mariagerfjord Bibliotekernes strategi er derfor:

  1. At være til stede som et sammenhængende fysisk, digitalt- og opsøgende bibliotek, med synlighed og genkendelighed som fællesnævner.

    • Mariagerfjord Bibliotekernes fysiske biblioteker er placeret centralt i bymidten, der hvor borgerne færdes. Biblioteksrummene skal inspirere til engagement, samvær og fordybelse. Her kan man være en del af både forpligtende og uforpligtende fællesskaber.
    • Mariagerfjord Bibliotekernes digitale bibliotek skal være aktuelt og tilgængeligt hele døgnet. Her er selvbetjening, fordybelse og deltagelse i centrum.
    • Det opsøgende bibliotek møder borgerne hvor de er, og tilbyder en bred vifte af aktiviteter.

     

  2. At være udvikler og medudvikler på kulturelle, litterære og læringsmæssige tilbud.

    • Mariagerfjord Bibliotekerne er et levende mødested. Vi faciliterer formelle og uformelle møder mellem mennesker, og understøtter mangfoldigheden gennem vores udvalg af tilbud med fokus på kvalitet, alsidighed og aktualitet.
    • Mariagerfjord Bibliotekerne understøtter kommunale og nationale strategier, og samarbejder med relevante aktører om fælles mål indenfor kulturelle, litterære og læringsmæssige tilbud. 
    • Folkebibliotekerne er en af demokratiets hjørnesten. Derfor skaber Mariagerfjord Bibliotekerne, med vores forskellige tilbud, plads til debat og samtale, og bidrager herigennem til oplysning og almen dannelse.
  3. Mariagerfjord Bibliotekerne er en lærende og samarbejdende organisation både medarbejderne imellem og med samarbejdspartnere. 

    • Vi udvikler aktiviteter og tilbud for borgerne med mange forskellige typer af samarbejdspartnere.
    • Vi afprøver og eksperimenterer og tager dialogen både internt kollegaer imellem og eksternt med vores forskellige samarbejdspartnere. Hermed øger vi vores faglige bevidsthed og sikrer et professionelt produkt.
    • At være selvhjulpen har stor værdi for mange borgere. Det understøtter vi, og sikrer herigennem tid og ressourcer til borgere med behov for hjælp.

Som en del af Mariagerfjord Kommune arbejder Mariagerfjord Bibliotekerne desuden med udgangspunkt i det kommunale ledelsesgrundlag, kultur- og fritidspolitiken og direktionens pejlemærker - klik her for at læse meget mere om de kommunale retningslinjer.