Ledige stillinger
Her finder du alle stillingsopslag fra Mariagerfjord Bibliotekerne. Som offentlig institution skal vi opslå alle ledige stillinger. Vi gemmer eller modtager derfor ikke uopfordrede ansøgninger.
Vær med til at skabe læring, leg og oplevelser for de mindste som børnebibliotekar
Fast stilling ved Mariagerfjord Bibliotekerne – tiltrædelse 15. august eller 1. september 2026.
Brænder du for at udvikle og gennemføre aktiviteter, arrangementer og læringstilbud til børn? Så er det måske dig, vi mangler!
Netop nu leder vi nemlig efter en udadvendt og idérig børnebibliotekar, der brænder for læring, sprogstimulering og aktiviteter i et levende biblioteksmiljø. Sammen med engagerede kollegaer i arbejdsgrupperne ”Det levende bibliotek” og ”Digital dannelse og læring” bliver du en del af bibliotekets arbejde for kommunens mindste - både på vores fire biblioteker og ude i dagtilbuddene.
Du drømmer om at:
- planlægge og gennemføre aktiviteter og arrangementer for og med børn og deres voksne på bibliotekerne i hele kommunen
- udvikle og afholde sprogstimulerende læringstilbud for børn i alderen 3-6 år
- samarbejde bredt med kolleger og samarbejdspartnere
Vi tænker at du:
- er tryg ved og har erfaring med relationsarbejde med børn i forskellige aldre – og med deres voksne
- kan sætte dig selv i spil og selvstændigt udvikle og afvikle aktiviteter, arrangementer og læringstilbud
- arbejder både selvstændigt og struktureret i en gruppekontekst samt værdsætter godt samarbejde med mange forskellige mennesker
- trives i en travl, spændende og varieret hverdag, der både udspiller sig på biblioteket og på farten
- er uddannet bibliotekar. DB, Cand. Scient. Bibl. eller har anden relevant akademisk uddannelse
Stillingen er på 37 timer om ugen. Der er en fast ugentlig vagt til kl. 17, lørdagsarbejde hver fjerde uge samt lejlighedsvist aftenarbejde ved arrangementer.
Almindeligt kørekort til bil er en forudsætning da stillingen indeholder arrangementer, aktiviteter, vagter m.m. i hele kommunen.
På Mariagerfjord Bibliotekerne ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os uanset personlig baggrund.
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest d. 7. juni 2026.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte biblioteksleder Mette Secher Hede på mail eller telefon. Henvendelser ved personligt fremmøde kan desværre ikke imødekommes.