Kroppen, kosten og et spiseligt foredrag
Til "Det spiselige foredrag" sætter vi spot på hvordan du kan undgå ultraforarbejdet mad i hverdagen - og hvordan vi holder begreber som madskam og madstress ude af køkkenet. Kan du ikke helt vente til foredraget kan du som altid gå på opdagelse på bibliotekets hylder - her får du lidt inspiration at komme i gang på.
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Røverhistorier og smagsprøver
Medierne fortæller, at vi ikke bør spise ultraforarbejdede fødevarer. Men hvad gør man, når man gerne vil lave mere mad fra bunden, uden at blive helt overvældet i hverdagen? Kok og grøn iværksætter Uffe Truelsen har gode bud og inspirerer med sit spiselige foredrag.