Børn

De nominerede til Orlaprisen 2026

Børnejuryen har talt, og de nominerede til Orlaprisen 2026 er fundet!

Af Sonja Larsen

Siden 2005 har børnene haft deres helt egen litteraturpris i form af Orlaprisen. I år er naturligvis ingen undtagelse! 15 bøger er blevet udpeget og nu er det din tur:

Du kan nemlig stemme på din favorit i fem forskellige kategorier fra torsdag d. 1. oktober til søndag d. 1. november. 

Sådan blev de nominerede valgt

På jurymødet deltog bogklubber og skoleklasser online fra hele landet. Her præsenterede de deres tre favoritbøger, som efterfølgende fik stemmer på jurymødet. Derudover har Orlaambassadører fra hele landet sendt deres stemmer ind, så endnu flere børn har været med til at præge årets nomineringer.

De indstillede bøger, og dermed også de nominerede, er nye, danske børnebøger, der er udgivet inden for de seneste to år. Bøgerne er primært til de 9-12-årige, og der er både skøn- faglitteratur og graphic novels i puljen.

Alle de nominerede bøger kan lånes på biblioteket, skolebiblioteket og på GO som e-bøger eller lydbøger.

God læselyst!

Vinderen af Orlaprisen 2026 offentliggøres d. 20. november.