Læsekreds: Bibliotekaren anbefaler

Kunne du tænke dig mødes med andre i et fællesskab af læseglade mennesker? Og at have gode snakke om bøger, som bibliotekaren anbefaler?
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: Gratis
Adresse

Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark

Meld dig til denne læsekreds, som løber over et halvt år, og læs et bredt udvalg af de mange gode bøger, som bibliotekarerne anbefaler. 

Blandt de udvalgte bøger er der både romaner, krimier, en norsk klassiker, og emnerne spænder fra nordisk mytologi til udvandringen til USA i 1800-tallet, og fra stille væren i naturen til en global influenzaepidemi og fra en piges oplevelser under 2. verdenskrig og til legetøj, der giver et vigtigt spor i en efterforskning.

Læsekredsen mødes på biblioteket én gang om måneden i cirka halvanden time. Bibliotekaren har styr på titlerne. Du skal bare dukke op. 

Den første aften vil en bibliotekar deltage og fortælle om de valgte bøger og hvordan det praktiske foregår, både i forhold bøgerne og aftenernes forløb.

Praktisk info

Bemærk sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 19. august 2025. 

Læsekredsen kræver mindst 5 tilmeldte for at blive oprettet. Du får besked efter tilmeldingsfristens udløb.

Det er gratis at deltage, men husk at hente en billet.

Læsekredsen mødes

  • Torsdag d. 25. september kl. 19 – ca. 20.30
  • Torsdag d. 23. oktober kl. 19 – ca. 20.30
  • Torsdag d. 20. november kl. 19 – ca. 20.30
  • Torsdag d. 22. januar kl. 19 – ca. 20.30
  • Torsdag d. 19. februar kl. 19 – ca. 20.30
  • Torsdag d. 19. marts kl. 19 – ca. 20.30