Læsekreds: Lokale forfattere

Har du lyst til at dykke ned i bøger af lokale forfattere, og vil du gerne være med i et hyggeligt fællesskab af læseglade mennesker? Så meld dig til denne læsekreds, hvor de gode bogsnakke vil være om bøger af forfattere fra lokalområdet.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: Gratis
Bibliotek
Arden Bibliotek
Adresse

Bluhmesgade 19
9510 Arden
Danmark

Læsekredsen løber over et halvt år, og der læses et bredt udvalg af bøger af lokale forfattere fra bl.a. Hobro, Hadsund og Astrup. Du kommer til at læse en klassiker, nyere dansk litteratur, to slægtsromaner, en delvist selvbiografisk roman og en krimi.

At være med i en læsekreds vil give dig læseoplevelser med litteratur, som du ikke nødvendigvis selv ville have valgt at læse. Og den efterfølgende snak om bogen vil måske rykke ved din opfattelse af indholdet.

Læsekredsen mødes på biblioteket én gang om måneden i cirka halvanden time. Bibliotekaren har styr på titlerne. Du skal bare dukke op. 

Den første aften vil en bibliotekar deltage og fortælle om de valgte bøger og hvordan det praktiske foregår, både i forhold bøgerne og aftenernes forløb.

Praktisk info

Bemærk sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 19. august 2025. 

Læsekredsen kræver mindst 5 tilmeldte for at blive oprettet. Du får besked efter tilmeldingsfristens udløb.

Det er gratis at deltage, men husk at hente en billet.

Læsekredsen mødes

  • Tirsdag d. 16. september kl. 19 til ca. 20.30
  • Tirsdag d. 21. oktober kl. 19 til ca. 20.30
  • Tirsdag d. 18. november kl. 19 til ca. 20.30
  • Tirsdag d. 20. januar kl. 19 til ca. 20.30
  • Tirsdag d. 17. februar kl. 19 til ca. 20.30
  • Tirsdag d. 17. marts kl. 19 til ca. 20.30