
- Date
- Tid
- 10:00 - 12:00
- Bibliotek
- Hobro Bibliotek (Hovedbibliotek)
- I samarbejde med
- Sundhedsplejen
- Adresse
-
Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark
Livet på barsel byder på en masse tid til nærvær og samvær med dit barn – men det kan også godt blive lidt trivielt, hvor dagene ligner hinanden med bleskift, faste lure og måltider. Derfor kan du måske have brug for at lave noget mere aktivt med dit barn og/eller tale med andre fædre.
Fars Lounge får denne gang besøg af børnefysioterapeut Maiken Birkbak. Hun har ugentlige babytummel hold, men behandler også babyer, tumlinger og større børn. Med udgangspunkt i de fremmødte børn har hun fokus på den motoriske udvikling, sansestimulering og hyggeligt samvær.
Tumleri er noget mange forældre og børn nyder godt af – så tænker du, at dette kunne være inspiration til tummel og hygge hos jer, eller er du bare nysgerrig på, hvad det handler om, er dette loungen for dig og din baby.
Sover dit barn, kan du få en kop kaffe sammen med de andre fædre, for der er altid plads til barnevognen. Du vil blive mødt af en sundhedsplejerske, som byder alle fædre velkommen og biblioteket sørger for at der er kaffe på kanden og legetøj til alle. Sundhedsplejen har planlagt aktiviteter, men der vil også være mulighed for at stille de spørgsmål, som du måtte have.