Mens vi venter på Lucinda Riley
Til september rammer Lucinda Rileys "Den skjulte skønhed" hylderne på dansk. Reserver bogen her allerede nu - eller find masser af inspiration til ventetiden!
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Noget der minder om Lucinda Riley
Forfatterinden Lucinda Riley er en internationalt anerkendt forfatter, og hendes romaner er blevet oversat til over 30 sprog. Hendes romantiske og underholdende bøger er fyldt med historier om kærlighed, familie, glæde, tab og smerte.
Hun blev født i Irland i 1965 og gik desværre bort i 2021. Særligt hendes serie "De syv søstre" har taget verden med storm. Der var oprindeligt planlagt en ottende bog i serien, men efter Lucinda Riley gik bort, færdiggjorde hendes ældste søn, Harry Whittaker, serien. Bogen har fået titlen "Atlas: Historien om Pa Salt".
Her får du en samling af bøger, der deler samme følelsesmæssige dybde og dramatiske intriger som Lucinda Rileys bøger. Uanset om du ønsker at blive bevæget til tårer eller at drømme dig væk, så har vi noget for enhver smag.