Voksne

Mens vi venter på Jussi Adler-Olsen

Der er kun omkring en måned til næste kapitel i historien om Carl Mørck og Afdeling Q. Reserver bogen allerede nu - eller varm op med masser af inspiration til ventetiden!

Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen

Om bogen

Carl Mørck er færdig med politiet. Han har forladt Afdeling Q og forsøger at finde sig til rette i tilværelsen som forfatter, da han kommer i besiddelse af en foruroligende lydoptagelse. En ældre kvinde er fire år tidligere blevet forsøgt myrdet af sin mand, der efterfølgende tog sit eget liv. Sagen er stemplet som opklaret, men lydfilen afslører, at ægteparret ikke var alene, da forbrydelsen fandt sted.


Carl opsøger sine gamle venner i Afdeling Q, Rose Knudsen og Hafez El-Assad, der efter hans exit kæmper med at holde humøret oppe i kælderen under Politigården. Opklaringsprocenten er vigende, og stemningen bliver ikke bedre, da drabschefen introducerer en ny kollega, den hemmelighedsfulde dansk-franske politikvinde, Helena Henry. Rose er overbevist om, at Helena skjuler noget for dem og indleder sin egen efterforskning af kvinden, der tilsyneladende ikke har nogen fortid.

På Carls opfordring tager Afdeling Q hul på sagen om det ældre ægtepar. En glemt og hjerteskærende hændelse i fortiden afslører sig langsomt for dem, og da Assad og Helena går i en hævngerrig mands dødelige fælde, må de stille sig selv spørgsmålet: Hvem er egentlig ofre i sagen – og hvem er gerningsmænd?

Mere om Jussi Adler-Olsen

Bliv klogere på forfatteren bag i Forfatterwebs dybdegående portræt.

Siden romandebuten "Alfabethuset" i 1997 har Jussi Adler-Olsens hovederhverv været som forfatter og dramatiker, og han har med krimiserien om Afdeling Q og efterforskeren Carl Mørck slået sit navn fast som en af Danmarks mest læste forfattere og som international bestsellerforfatter. 


Fem bind i serien om Afdeling Q er foreløbig blevet publikumssucceser på den danske biografscene også – og den niende roman i rækken, "Natrium Chlorid" fra 2021, lægger op til en spændende afslutning, der både skal læses og ses af forfatterens mange krimifans. 

Afdeling Q

Har du ikke læst serien om Afdeling Q endnu, så fat mod - det er ikke for sent at hoppe med på vognen. 

Noget der minder om

Er du allerede igennem hele Jussi Adler-Olsens forfatterskab og mangler du bare noget der minder om, så får du her bibliotekarens anbefalinger.