Tegneserier - mest for voksne
Tegneserier ER læsning - også for voksne. Men måske trænger du til lidt frisk inspiration til hvilke du skal give dig i kast med, så her får du bibliotekarens favoritter fra hylden!
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Ole anbefaler tegneserier i stribevis
Karoline Stjernfelt: "I morgen bliver bedre: Kongen"
En ambitiøs, historisk serie i tre bind, hvis første bind har titlen: ’Kongen’ . Bogen omhandler et drama af de helt store i Danmarkshistorien, nemlig den om Caroline Mathilde, Christian d. 7 og Struense. Den er fortalt mange gange før og kan måske lyde lidt kedelig gammeldags, men det er langt fra tilfældet.
Kieron Gillen: "Genkomst - Kongen lever - Igen"
Engelske nationalister genopliver kong Arthur for at genskabe imperiets storhed - men kongen er ikke helt den pæne skikkelse fra legenderne. Når sagnkongen begynder at svinger med sværdet mod de mange ’ikke-rigtige-englændere’, er der brug for handling, og her møder vi vores hovedpersoner, den stilfærdige, lidt nørdede Duncan McGuire og hans bedstemor Bridgette, som er på plejehjem og er tidligere vampyrjæger.
Morven, Bertail & Robert Capa: "Omaha Beach 6. juni 1944"
En historie om Robert Capa, fotografen, der står bag nogle af de mest berømte fotos fra 2. verdenskrig, blandt andet optaget ved landgangen i Normandiet. I tegneserieform følger vi ham, fra han hører om en forestående amerikansk invasion af Frankrig, som han ønsker at dække, til han rent faktisk kommer afsted og om de frygtelige krigssituationer, han bevidnede.
Lina Rosé Saxtorph: "Anepantla – I regngudens tempel"
En ung kvinde ved navn Atl rejst til den aztekiske hovedstad, for at spille musik ved Axayacatls hof, hvor hun har ambitioner om at blive hofmusiker. Handlingen foregår i Mellemamerika omkring år 1480. Hun er ikke interesseret i hoffets intriger, men drages dog af den mystiske regngud og de hemmeligheder, der gemmer sig i hans tempel. Ved et uheld sårer hun templets regngud og erfarer samtidig, at hun er i besiddelse af specielle evne.
Hugo Pratt: "Skrumpehoveder og voodoomasker"
På den allerøverste hylde af tegneserieskabere finder vi Hugo Pratt. En stor del af hans udgivelser er de seneste år genudgivet på dansk i lækre albums med en del ekstramateriale. Smukke sort/hvide tegninger i enkel men stemningsskabende stil.
Christophe: Ekho Spejlverdenen
Vi følger hoverpersonerne Fourmille og Yuri gennem forskellige oplevelser i et parallel-univers, hvor de blandt andet møder persaunerne, plysdyr, der har stor magt i Ekho. Miljøet er et steam-punk univers, der medvirker til den specielle atmosfære. Humoristisk og fængslende fantasytegneserie for både unge og voksne, der efterhånden er nået op på 12 bind.
Bedre sent end aldrig
I 2024 kom der (endelig) to klassiske Batman tegneserier på dansk, begge er blandt de mest ikoniske Batman-udgivelser: