Voksne

Mens vi venter på Onyx Storm

I januar udkom 3. bind i Rebecca Yarros' hæsblæsende romantasy-serie. Du kan reservere bogen her - og finde masser af inspiration til ventetiden!

Af Anne Cecilie Holk Pedersen

Noget der minder om Empyrien-serien

Rebecca Yarros har skabt en levende, magisk verden i sin storslåede serie med masser af intriger, drager og kampe. 

Handlingen i seriens første bind foregår på Basgiath Krigsakademi, hvor både drager og elever har tilladelse til at begå mord og gør det! Det er en brutal hverdag, som den 20-årige Violet Sorrengail bliver en del af. Her møder hun blandt andet den flotte og mystiske Xaden Riorson, som gemmer på mørke hemmeligheder, men som Violet ikke kan undgå at blive tiltrukket af...

Andet bind i serien har alt, hvad en garvet fantasylæser efterspørger, en fin karakterudvikling og et højt spændingsniveau. "Iron Flame" fortsætter, hvor "Fourth Wing" slap, og tempoet er endnu højere, intrigerne mere komplekse og de brandvarme scener endnu mere udpenslede.

"Onyx Storm" er altså seriens tredje bind ud af de planlagte fem, og farerne bliver kun større, de hede scener mere hede og universet kun større.

Lyst til flere anbefalinger?

Til marts har du mulighed for at komme til bogcafé, hvor to bibliotekarer vil komme med en masse boganbefalinger om YA, romantasy og andet godt!