Se februar måneds film for 0 point på Filmstriben
Hver måned tilbyder Filmstriben en film til alle lånere, som kan ses for 0 point. Så selvom du skulle have brugt alle dine filmpoint for februar, kan du nyde Månedens film: "Europæerne".
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Søskendeparret Felix og Eugenia Young rejser fra Europa til USA, for at slå sig ned hos deres amerikanske slægtninge. Med deres sprudlende adfærd og raffinerede konversationskunst støder de mod den amerikanske puritanisme og vender op og ned på familien og dens omgangskreds.