De danske kolonier
Danmark har en historie som kolonisator og slaveejere på De Vestindiske Øer og i Ghana. Dermed var Danmark et af mange europæiske lande, der koloniserede lande over hele verden fra 1600-tallet frem til midten af 1900-tallet.
Af Sonja Larsen
Først så sent som i 2017 i 100-året for Danmarks salg af De Vestindiske Øer til USA, blev dette kapitel af vores historie bredere belyst i dagspressen, litteraturen og satiren. Siden tiden op til 2017 og herefter er der skrevet en lang række bøger, fag- som skønlitteratur, der levendegør kolonihistorien og kaster et kritisk blik på tiden og den dehumanisering af afrikanere, der gennemstrømmer hele tankegangen i slaveriet. Samtidig er nye danske forfattere med rødder i den afrikanske diaspora kommet til orde med fortællinger om, hvordan de på deres egen krop oplever skygger fra kolonitiden i dagens tankesæt og strukturer.
Nedenfor har vi samlet titler på såvel fagbøger som skønlitteratur, samt links til mere viden om Danmarks tid som kolonimagt.
Artiklen er en del af bibliotekernes og DRs samarbejde, der fokuserer på den danske kolonihistorie på De Vestindiske Øer.