Alle

Se November måneds film for 0 point på Filmstriben

Hver måned tilbyder Filmstriben en film til alle lånere, som kan ses for 0 point. Så selvom du skulle have brugt alle dine filmpoint for november, kan du nyde Månedens film: Journey to Italy.

Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen

I "Journey to Italy" ankommer et stilfuldt engelsk ægtepar (Ingrid Bergman og George Sanders) til Napoli for at sælge et hus. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruens minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen står i kontrast til hendes nuværende kolde følelser.

Et afdæmpet, realistisk ægteskabsdrama, som sideløbende dyrker skønheden og grusomhederne i den syditalienske kultur.