Se december måneds film for 0 point på Filmstriben
Hver måned tilbyder Filmstriben en film til alle lånere, som kan ses for 0 point. Så selvom du skulle have brugt alle dine filmpoint for december, kan du stadig nyde Månedens film: "For fuld musik".
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Thibaut er en verdenskendt dirigent, der rejser jorden rundt og nyder stor succes. Da han ved et tilfælde finder ud af, at han er adopteret, opdager han, at han har en bror, Jimmy, der arbejder i en skolekantine og spiller trombone i et lille marchorkester. De to brødre kunne ikke være mere forskellige, men én ting forener dem: deres passion for musik. Thibaut ser et særligt talent i Jimmy og beslutter sig for at rette op på skæbnens uretfærdighed. Kan musik bringe dem tættere sammen og ændre Jimmys liv for altid?
Varm fortælling om to brødre, som ikke er vokset op sammen, men finder hinanden gennem deres fælles kærlighed til musik.