Voksne

Forfatterstafet: Leif Davidsen

Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere. Denne gang er stafetten nået til Leif Davidsen, der er aktuel med romanen "Requiem for Rusland".

Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen

Med forfatterens egne ord

I den spændingsmættede roman "Requiem for Rusland” med den dansk-russiske Tor Alexander Arnborg i hovedrollen er Davidsens omdrejningspunkt atter Ruslands skæbne. Tor er tidligere elitesoldat, og han tvinges til at udføre sabotage i Danmark for at svække danskernes opbakning til krigen i Ukraine. Og selv om forfatteren har skrevet mere end 10 romaner, der primært udspiller sig i Rusland, har han svært ved at forstå, hvorfor det bliver ved med at gå galt for det store land mod øst.

Se hele interviewet med Kim Leine: 

Meget mere om Leif Davidsen

Fra Forfatterwebs portræt af forfatteren:

Danmark har efterhånden udviklet en tradition for, at journalister og udenrigskorrespondenter omsætter deres erfaringer til politiske thrillers. En af de mest markante eksponenter for denne trend er Leif Davidsen. I firserne var han hele nationens Mr. Moskva som DRs korrespondent i Sovjetunionen, og i dag er han en af landets mest læste og folkekære forfattere. Senest har han skrevet thrilleren ”Lenins bodyguard”, hvor læseren er med på første parket til verdenshistoriens store begivenheder og som sætter den aktuelle krig i Ukraine i historisk perspektiv.