Tegneseriens historie

Hvor begynder tegneseriens historie?

Det er ikke entydigt, hvor tegneseriens historie begynder. Nogle ser tegneserien som et medie, der har rødder tilbage i middelalderens vægtæpper og andre former for billedsekventielle fortællinger, fx billedfortællinger skabt af englænderen William Hogarth. Tager man udgangspunkt i dette, bliver det en anden – og betydeligt længere – historie. Denne artikel fokuserer på tegneserien som publiceret fortælleform, der har udviklet sig siden 1900-tallet.

Vi begynder i 1890’ernes USA med den klassiske tegneseriestribe, en fortælleform der siden har udviklet sig med en bred vifte af stilretninger og virkemidler.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet flyttede pionerer som Winsor McCay og George Herriman grænserne for tegneseriens narrative og æstetiske potentiale med banebrydende serier Little Nemo in Slumberland og Krazy Kat. Storm P. markerede begyndelsen på den danske stribes historie med De tre smaa Mænd og Nummermanden. Disse tidlige tegneserier skabte grundlaget for tegneseriens fortællekunst.

Tegneseriens historie spænder således over flere århundreder og omfatter forskellige genrer og stilarter, fra tidlige dage med tegneseriestriber i aviser til superhelte-serier og grafiske romaner. Tegneserier har spillet en betydelig rolle i populærkulturen og har fanget millioner af læseres fantasi verden over. I fremtiden forventes tegneserier fortsat at spille en vigtig rolle i vores kultur og fantasi.

1900-1920: striben

Det oprindelige format i publiceringen af tegneserier var striben. Den bestod typisk af tre-fire billeder og blev publiceret i amerikanske aviser. En markant kunstner, der var afgørende for etableringen af tegneseriestriben som en selvstændig fortælleform, var Winsor McCay. Han blev mest kendt for tegneserien Little Nemo in Slumberland (fra 1905), hvor han udviklede en sofistikeret og genrebevidst stil. Serien er præget af komplekse og fantasifulde paneler, der udforsker drømmeverden. McCays kunstneriske indflydelse strakte sig ud over tegneserierne og påvirkede bl.a. modernistisk billedkunst.

George Herriman fortsatte den billedbevidste stil i den surrealistiske serie Krazy Kat fra 1913. Serien introducerede en nyskabende narrativ og æstetisk struktur, og den har inspireret utallige kunstnere inden for både tegneserier og kunstverdenen generelt. Kendte personligheder som maleren Pablo Picasso og forfatteren E.E. Cummings udtrykte beundring for Herrimans arbejde.

Striber i Danmark

Storm P.’s De tre smaa Mænd og Nummermanden fra 1913 betragtes som den første danske tegneserie med gennemgående figurer, brug af talebobler og en afslutning af historien i den fjerde tegning. Da serien i 1913 blev publiceret første gang, havde Storm P. allerede årevis skabt tegneserier, der byggede på den danske satiretradition.

1920-1938: føljetoner og superhelte

I 1920'erne og 1930'erne gennemgik tegneserien en betydelig udvikling drevet af teknologiske fremskridt i trykketeknik. Indførelsen af farverige og visuelt imponerende tegneserier, især i det nye format kaldet Comic Books, skabte mangfoldighed i udtryk og fortællestil.

Superman og Batman

Spændingsserier som Dick Tracy og Agent X9 opstod, og den mest betydningsfulde begivenhed var introduktionen af superhelte som Superman (i Action Comics nr. 1/1938) og Batman (i Detective Comics i 1939). Deres popularitet strakte sig fra tegneseriehæfter til daglige aviser, radioudsendelser, tv og film.

Mickey Mouse og Anders And

Walt Disneys to mest berømte figurer, Mickey Mouse og Anders And, blev i 1930'erne introduceret i tegneseriehæfter, og figurerne fik stor indflydelse for udviklingen af moderne tegneserier. Begge har de har tjent som katalysatorer for skabelsen af rige og komplekse tegneserieuniverser. Mickey Mouse og Anders And har desuden været genstand for licensiering og merchandise. Denne tilgang har haft en betydelig indflydelse på forretningsmodellen inden for tegneserieindustrien.

Europa i årene 1920-1938

I Europa var Belgien, Frankrig og senere Italien og England de lande, der havde den største produktion af tegneserier. Ligesom i USA begyndte europæiske tegneserier som avisstriber og vittighedstegninger.

Et afgørende øjeblik for europæiske tegneserier (ikke ulig Supermans debut i USA) var udgivelsen af Tintin i Sovjetunionen i 1929-1930. Figuren Tintin blev skabt af den belgiske tegneserieforfatter og -tegner Hergé. Serien om Tintin følger den meget unge journalist og hans loyale foxterrier, Terry. Historien debuterede i Le Petit Vingtième, en belgisk børneavis. Hergés tegnestil, kendt som den rene linje (la ligne claire), kendetegnes ved livlige farver og detaljerede baggrundsstudier, der resulterer i realistiske tegninger baseret på virkelige steder og begivenheder. På trods af seriens humanisme stod Hergé også over for kritik for racisme og kolonialisme i karakterfremstillingerne. Senere i sin karriere erkendte Hergé disse kritikpunkter og forsøgte at adressere dem i senere værker.

Danske serier i perioden

Banebrydende figurer som Storm P. og Henning Dahl-Mikkelsen (MIK) formåede i denne periode at skabe internationale triumfer, eksemplificeret ved Peter og Ping (1922) og Ferd'nand (1937).

Den nationale scene præsenterede serier som Axel Ingvars Prins Pilfinger og Arne Ungermanns realistiske Hanne Hansen. Disse bidrag afspejler den dynamik, der præger den danske tegneseries historie, hvor skabere navigerer mellem international anerkendelse og hjemlige eksperimenter.

1940-1956: den gyldne tidsalder

Årene 1940-1956 betegnes – særligt i relation til amerikansk tegneseriehistorie – den gyldne tidsalder. Her oplevede tegneserien en hidtil uset popularitet, som blev drevet af ikoniske superhelte som Superman, Batman og Wonder Woman, der blev kulturelle symboler og månedligt solgte millioner af tegneserier.

Nye genrer som horror, science fiction og romantik opstod, og Marvel og DC Comics spillede afgørende roller med introduktionen af karakterer som Human Torch, Namor, Lynet og Grønne Lygte. Under 2. Verdenskrig blev tegneserier brugt som effektiv krigspropaganda. I 1950'erne oplevede tegneserieindustrien en nedgang i salget af superhelteserier, men andre genrer steg i popularitet.

Kritik af tegneserien

I disse år opstod der kritik af tegneserien, særligt rettet mod indholdet og bekymringer over påvirkningen af unge læsere. Kritikken formuleredes bl.a. af psykiateren Fredric Wertham (1895-1981) med bogen Seduction og the Innocent (1954) i USA og Tørk Haxthausen (1924-2012) i Danmark med bogen Opdragelse til terror (1956).

Kritikken fokuserede på fremstillingen af eksplicit vold og erotik i tegneserier, og i Danmark var der også en modvilje mod tegneserier som en form for amerikansk kultur. Denne kritik resulterede i USA i oprettelsen af Comics Code Authority. Kritikken påvirkede industrien, der bevægede sig mod mindre kontroversielt indhold.

Tegneserier i Europa og Danmark

Under 2. Verdenskrig forbød Italien og Tyskland amerikanske tegneserier, og papirmangel påvirkede produktionen. Efter krigen oplevede den europæiske tegneserieverden vækst med ikoniske værker som Spirou et Fantasio (Splint & Co.) og Lucky Luke.

I Danmark trivedes tegneserieproduktionen under krigen uden konkurrence fra engelsksprogede rivaler. Kendte figurer som Carlt, Willy paa Eventyr, Styrmand Rask, og Rasmus Klump blev skabt. Perioden var præget af en stigende velstand, hvilket reflekteres i serier som Karl Engholms (1906-1988) Far til Fire og Jørgen Mogensens Poeten og Lillemor. Sammen med Cosper skabte Jørgen Mogensen også pantomimeserien Alfredo under deres fælles pseudonym MOCO. Alfredo opnåede international anerkendelse og blev vist i aviser verden over.

Mange danske seriekritikere fremhævede også Palle Nielsens Orfeus og Eurydike og Henning Gantriis Livets Gang i Lidenlund for deres unikke bidrag til tegneseriekunsten.

Manga

Manga er en betegnelse brugt i Europa og USA om japanske tegneserier. Betegnelsen omfatter i Japan tegneserier fra hele verden.

Manga er ligesom anime (japanske tegnefilm) kendetegnet ved de storøjede personager og gør hyppigt brug af effekter, fx abstrakte mønstre og baggrunde i billederne for at give læseren et bestemt indtryk. Fartstreger, fokusstreger, tonsvis af andre effekter og også selve layoutet gør mangaen dynamisk og spændende at læse.

Manga har siden slutningen af 2. Verdenskrig udviklet sig til en broget kunstart, hvor mange forskellige emner kan tages op, fx findes der serier om golf og golfspillere side om side med samuraiserier, erotiske serier og historier med overnaturligt indhold som fx Dragon Ball (1984-1995), der også er udkommet på dansk (og blev bearbejdet til en tv-serie).

Manga, der langt overvejende trykkes i sort-hvid, er fyldt med konventioner og symboler, man skal lære at afkode, men japanske serier har alligevel fundet et talstærkt publikum i Vesten, bl.a. på grund af deres ofte smukke eller klare tegninger og dynamiske stil.

1956-1971: sølvalderen

Sølvalderen betegner en nøgleperiode i den amerikanske tegneserieindustri og løber fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 1970'erne. Tegneserier i denne periode udmærker sig ved dybere historier og forbindelser til samfundsproblemer.

Sølvalderen begyndte i 1956 med en tilbagevenden til superheltefortællinger, der blev kickstartet af udgivelsen af DC Comics' Showcase #4, hvor den moderne udgave af The Flash blev introduceret. Dette førte til en bølge af nye superheltefortællinger, der blev populære blandt unge læsere og førte til en genoplivning af genren. Epoken var præget af Marvel Comics' banebrydende rolle, hvor de under redaktør Stan Lee og kunstnere som Jack Kirby og Steve Ditko introducerede komplekse superhelte som Spider-Man, Iron Man, Thor og Hulk og ikke mindst X-Men (i The X-Men #1 i 1963).

Comix

I 1960'erne udfordrede undergrundstegneserier, også kaldet comix, amerikanske tabuer på en provokerende og humoristisk måde. Disse tegneserier, med skabere som Robert Crumb, behandlede emner som stoffer, sex og autoritetskritik. Det satirisk tegneseriehæfte MAD bidrog også til denne antiautoritære tradition, der opnåede stor berømmelse blandt unge.

Radiserne

I 1960'erne betragtes også som Radisernes guldalder, hvor Charles M. Schulz skabte kulturelle ikoner som Nuser og Søren Brun. Schulz udviklede tegneserier til et bredere visuelt sprog for følelser, trods seriens minimalistiske streg.

Europa i 1960'erne

I en global kontekst spillede 1960'erne en afgørende rolle i omformningen af tegneserieindustrien. Europæiske albumserier som Løjtnant Blueberry af Jean-Michel Charlier og Jean Giraud (først som føljeton i det franske tegneseriemagasin Pilote nr. 210 i 1963) samt Corto Maltese (1967) af Hugo Pratt introducerede personlighed, variation og kompleksitet. Disse serier appellerede ikke kun til traditionelle læsere, men også til et bredere publikum.

Transformering af tegneserieindustrien

1960'erne var en transformerende æra for tegneserier. Superheltegenren blev genoplivet i USA, europæiske albumserier steg i betydning, og ikoniske karakterer fortsatte med at præge kulturen. Denne periode lagde fundamentet for den globale udvidelse af tegneserieindustrien og skabte et mangfoldigt landskab af fortælling og kunstneriske udtryk, som fortsat præger mediet i dag.

1970-1985: bronzealderen

I 1970'erne overtog Marvel føringen fra DC, der oplevede økonomisk nedtur under 'The DC Implosion' og 'The DC Explosion'. Bronzealderen i superhelteserien bevarede Sølvalderens konventioner, men indførte mørkere plotelementer. Overraskende begivenheder som Green Goblins drab på Gwen Stacy i Amazing Spider-Man introducerede realisme, ledsaget af en mere realistisk stil i 1980’erne af kunstnere som Neal Adams, John Byrne, og Frank Miller. Perioden fokuserede også på samfundsbevidste historier, især gennem Grønne Lygte og Grønne pil.

Europa: nye talenter og eksperimenter

I Frankrig trådte nye talenter frem gennem antologien Métal Hurlant, der blev udgivet i årene 1974-1987. Jean Giraud transformerede til Moebius og skabte banebrydende værker som Jerry Cornelius' hermetiske garage og John Difool. Claire Bretécher og Gerard Lauzier excellerede med satiriske samtidskrøniker. Internationale kunstnere som Jacques Tardi, François Bourgeon, Milo Manara, og Enki Bilal bidrog betydeligt til tegneseriekunsten.

Danmark: International anerkendelse

I Danmark fremstod Claus Deleuran med værker som Rejsen til Saturn, mens Valhalla af Peter Madsen blev en sensation og anerkendt internationalt. Andre nyskabende danske serier omfattede Rune T. Kidde's personlige udtryk og Peter Kielland-Brandt samt Mårdøn Smet's eksperimenterende kunst.

1985-2000, USA

I 1980'erne gennemgik tegneseriekunsten i USA en markant udvikling, og perioden introducerede nye værker, bl.a. Jim Davis' Garfield (1978), Gary Larsons Langt ude (1980) og Bill Wattersons Steen og Stoffer (1985). Perioden var dog også præget af de gamle superhelte, ny kompleksitet og krise.

Ny kompleksitet

I løbet af 1980'erne og 1990’erne oplevede tegneserieindustrien i USA en positiv udvikling præget af fremkomsten af nye forlag og en åbenhed over for både nye stilarter og modne emner. Frank Miller gav Batman et nyt, alvorligt og lettere psykopatisk præg, mens John Byrne og den danske kunstner Teddy Kristiansen bidrog til genoplivningen af Superman.

Karaktererne blev psykologisk komplekse og turde bevæge sig ind på moralsk tvivlsomt territorium, ofte uden tøven over for etiske grænser. Disse værker dekonstruerede superheltegenren og introducerede politisk og psykologisk kompleksitet samt grafisk seksuelt og voldeligt indhold.

Tegneseriekrisen i 1996

1990'erne var også en tumultarisk periode præget af en række fejlslagne idéer, der påvirkede branchen. Én betydningsfuld begivenhed var den store tegneseriekrise i 1996, der varede i flere år. En af årsagerne til krisen var "direkte marked" og samler-boomet. Det direkte marked tillod forlag at distribuere direkte til tegneseriebutikker, hvilket førte til en pludselig stigning i uerfarne og dårligt kapitaliserede tegneseriebutikker. Efterspillet af krisen førte til en betydelig ændring i forbrugerbasen, der gik fra almindelige læsere til en mindre niche af fans og samlere.

Den grafiske roman

Den grafiske roman blev i denne periode udviklet som et levedygtigt format, og tegneseriebranchen tilpassede sig for at overleve ved at inkorporere digitale formater og diversificere sit udbud med fx spilbutikker. 

Den amerikanske betegnelse "graphic novel" blev anvendt allerede i 1960'erne i et forsøg på at positionere længere og kunstneriske tegneserier fra striber og hæfter.

Den grafiske roman blev for alvor etableret med Will Eisners En kontrakt med Gud fra 1978. Eisner ønskede ikke at anvende den engelske betegnelse ”comics”, eftersom han ikke opfattede sit værk som specielt komisk. Han brugte derfor undertitlen ”a graphic novel”. Senere værker som Jimmy Corrigan – The Smartest Kid on Earth (Chris Ware, 2000), Persepolis (Marjâne Satrapi, 2000) og Bedemandens datter: en tragikomisk familiehistorie (Alison Bechdel, 2006) understregede formatets æstetiske muligheder og ikke mindst dets markedspotentiale.

I Danmark har formatet også vundet indpas med værker som Gavrilo Princip af Henrik Rehr (2014) og Fuglemanden af Sarah Engell og Lilian Brøgger (2018).

Den grafiske roman har bidraget til at gøre tegneserien mere accepteret som finkultur, og grafiske romaner nomineres til (og vinder) nu journalistiske og litterære priser.

1985-2000, Europa

Blandt de unikke europæiske albumserier i denne periode udmærkede franskmændenes Loisel og Le Tendres fantasy-serie Jagten på Tidsfuglen (1982) sig ved at udforske parallelle verdener. Hernandez-brødrenes romantiske socialrealisme i Love and Rockets (1982) samt François Schuiten og Benoît Peeters' arkitektoniske drømme i Hemmelighedsfulde byer (1982) tilføjede en ny dimension til tegneserieverdenen.

Historiske serier

Samtidig blev historiske serier som Tårnene i Maury-skoven (Hermann, 1984) og François Bourgeons Vindens passagerer (1979-1984) og anerkendt for deres kunstneriske kvaliteter. Bourgeons minutiøse research af historiske forhold og hans originale og ekstremt realistiske tegnestil vakte opmærksomhed over hele verden og gjorde de fem oprindelige bind af Vindens passagerer til en tegneserieklassiker.

Den erotiske tegneserie

Midt i 1980'erne oplevede den erotiske tegneserie en bemærkelsesværdig opblomstring med italienske kunstnere som Guido Crepax (O's historie, 1987) og Milo Manara (Kli-k-toris, 1985).

1985-2000, Danmark

I Danmark markerede Sussi Bechs Nofret (1986), Nikoline Werdelins satiriske Café (1984), og Rune T. Kiddes Litterære klassikere (1988) vigtige bidrag. Efter en opmuntrende periode i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne oplevede Danmark mod slutningen af det 20. århundrede en nedgang i salg og produktion af tegneserier.

Dog fandt skabere fra midten af 1990'erne en platform i undergrundsantologier som Fahrenheit og Achtung, mens avisstriber som Ivar Gjørups Egoland (1984) og Nikoline Werdelins Homo Metropolis (1994-årtusindeskiftet) opnåede høj kvalitet og udforskede komplekse emner inden for den danske middelklasse i Storkøbenhavn.

Tegneserier i det 21. århundrede

Tegneserier i det 21. århundrede er præget af en multimedial revolution, hvor tegneserier har spredt sig på tværs af film, teater, web, litteratur og computerspil. Hollywood-blockbustere som The Dark Knight (2008) og Watchmen (2009) har været centrale i denne udvikling. Samtidig har digitale platforme og webcomics udvidet tegneseriens publikum og givet skaberne nye muligheder for at eksperimentere.

Interaktive medier har universelt efterspurgt de kreative teknikker og læsepraksisser, som tegneserier har eksperimenteret med i årtier. Tegneseriejournalistik og non-fiktionstegneserier, der bruger visuel fortælling til at dække nyheder eller begivenheder, er blevet stadig mere populære i løbet af de seneste årtier.

Tegneserien anerkendes som kunstform

Det nye århundrede har også set en anerkendelse af tegneserier som en kunstform. Akademiske konferencer, udstillinger, museer og studiecentre er nu dedikeret til tegneserier. Prestigefyldte priser som Nordisk Råds Litteraturpris 2023, tildelt Joanna Rubin Dranger for ”Ihågkom oss till liv”, en tegnet dokumentarroman, viser tydeligt tegneseriens stigende anseelse.

Kan du bare ikke få nok af tegneserier?

Gå på opdagelse i anbefalinger af tegneserier og grafiske romaner på vores hjemmeside, og læs mere om kampagnen Alle ord tæller, der med udgangspunkt i læselyst slår et slag for tegneserier.

Teksten er hentet fra lex.dk fra artiklerne Tegneseriens historie, Manga, og Grafiske romaner.