Tilbud til indskolingen
Mariagerfjord Bibliotekernes læringstilbud til indskolingselever i Mariagerfjord Kommune.
Børneinddragelse: Læsehad i Mariagerfjord?
Der har aldrig været så meget debat om manglen på læselyst og decideret læsehad i folkeskolen som nu. På landsplan kan mere end hvert tredje barn i 4. klasse ikke lide at læse.
På biblioteket vil vi rigtig gerne tage pulsen på, hvordan det står til på skolerne i Mariagerfjord Kommune. Følger børnene og de unge samme tendens som i resten af landet, og hvad mener de selv, det er, der får dem til at hade læsningen? Derfor inviterer vi jer til at være med i en børneinddragende undersøgelse, hvor vi både i fællesskab og med individuelle spørgeskemaer spørger klassen, hvad der motiverer dem til at læse, og hvad der netop holder dem fra bøgerne.
Jo flere klasser der deltager, jo bedre svar kan vi give på, hvor udbredt læsehadet er i kommunen, hvorfor det er opstået, og hvordan vi kommer det til livs.
Vi deler selvfølgelig resultaterne, når vi har samlet nok besvarelser ind, og i samme omgang deles gode læsetips med de deltagende klassers lærere – og til forældre hvis vi inviteres med til forældremøder.
Praktisk info og tilmelding til Børneinddragelse: Læsehad i Mariagerfjord?
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle årgange i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen
- Varighed: 45-60 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Forældremøde: Læsetvang er lort!
Når I booker os til at besøge jeres forældremøder, taler vi om den nationale bibliotekskampagne ”Læsetvang er lort”. Med tiden vil vi præsentere, hvordan børnene har det med læsning helt lokal i Mariagerfjord Kommune.
Vi kommer med gode råd og fif til, hvordan man som forældre kan være med til at styrke sine børns læselyst, som gerne skulle ende med mere læseglæde blandt børnene.
Praktisk info og tilmelding til Forældremøde: Læsetvang er lort!
Praktisk information
- Sted: Hos jer
- Målgruppe: Alle årgange i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen
- Varighed: 15-30 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Booktalk
Vi giver vores bedste bud på ny, spændende og motiverende læsning for netop jeres klasse. Vi har en række udvalgte titler med inden for forskellige genrer, så der er noget for enhver smag, og vi sparker efter bedste evne gang i læselysten med både de elektroniske og fysiske bøger. Har I specifikke ønsker til jeres Booktalk ift. emner eller sværhedsgrad, tilpasser vi det jeres klasses behov.
Praktisk info og tilmelding til Booktalk
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 30-45 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Biblioteksintro - bliv vores bogvogter
Kom ned på biblioteket og få en introduktion. Biblioteksintroen er mere end bare en rundvisning, vi uddanner nemlig også jeres elever til Bogvogtere. For at være Bogvogter skal man være god til at lytte og til at lege med ord. Vi slutter af med at gå på børnebiblioteket, hvor det vil være muligt at få lavet lånerkort, dog kræver det, at eleverne er oprettet som lånere – det gøres på forhånd med forældrenes MitID via mfbib.dk.
Praktisk info og tilmelding til Biblioteksintro - bliv vores bogvogter
Praktisk information
- Sted: På biblioteket
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 60 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Beebots - kodning for de mindste
Kodning styrker børnenes kreativitet, samarbejdet mellem børnene og deres sprogudvikling. Vi skal være præcise i vores kodning af robotterne, ellers gør de ikke hvad, vi gerne vil have dem til. Vores robotter hedder BeeBots, og dem skal vi prøve at kode for at løse forskellige opgaver.
Vi skal være i et lokale, hvor der er god plads, da børnene skal arbejde i grupper af 2-3 stykker pr. BeeBot.
Praktisk info og tilmelding til Beebots - kodning for de mindste
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 50 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Ordlaboratoriet
Velkommen til Ordlaboratoriet!
I Ordlaboratoriet eksperimenterer vi med bogstaver, vi rimer, og vi oplever historier. Når I booker Ordlaboratoriet, booker I os til tre besøg, der alle handler om ord og bogstaver. I løbet af forløbet besøger vi jer på skolen, og I kommer på besøg på biblioteket, men fælles for alle gangene er, at vi har fokus på sprog, samarbejde og kreativitet.
Ordlaboratoriets tre besøg
- Ordjagt foregår ude hos jer i den omkringliggende natur. Ordjagt tager omkring 90 min.
- Bogstavskunst afholdes nede på biblioteket. Vi skal klippe og klistre. Skal dit ord/bogstav farves, limes eller glitre? Bogstavskunst tager omkring 45 min.
- Oplevelseslæsning kan foregå ude hos jer eller nede på biblioteket. Vi læser forskellige historier og taler undervejs om teksten, hvad tror I der sker, hvorfor sker det her osv. Det handler om at opleve historien. Det tager omkring 30 min.
Praktisk info og tilmelding til Ordlaboratoriet
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 30-90 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Den store fuglejagt
Vi starter med en snak om, hvilke fugle børnene kender. Vi har nogle billeder med, som hænges op, og vi kigger ud af vinduet;
kan vi se nogle fugle? Er det nogle andre fugle, vi kan se hjemme i haven? Vi læser bogen ”Den store fuglejagt” og snakker om, hvilke fugle der var i bogen – er det rigtige fugle? Herefter skal børnene selv tegne og farvelægge en fugl, som de kan få med hjem eller hænge op i klassen. Vi medbringer et par skabeloner, hvis der er nogen, der har brug for hjælp til at komme i gang med at tegne. Børnene får til slut udleveret en opskrift på fugle-kugle-kogler og en oversigt over vinterens fugle.
Praktisk info og tilmelding til Den store fuglejagt
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: 1. og 2. klassetrin
- Varighed: 45 min
Bemærk: Tilbuddet kan kun bookes mellem november og marts måned
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Har i rotter på loftet?
Katten i sækken, koen på isen og rotter på loftet. Talemåder kan være vanskelige at forstå, for hvis man tager dem bogstaveligt, så er det noget værre volapyk. Men det gør også talemåder virkelige sjove at se på. For hvad betyder talemåderne, og kan de have flere betydninger? Det skal vi tage et nærmere kig på via en leg, en lille quiz og lidt boganbefalinger af bøger med masser af talemåder i.
Praktisk info og tilmelding til Har i rotter på loftet?
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 45 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Når rytme sætter ordene i bevægelse
Kender du en bog, som gør dig megaklog? Eller ved du hvilke ord, der rimer godt på jord?
Når ord rimer eller har sin egen rytme, er det som om, kroppen bevæger sig af sig selv. Hænderne ryger fx op under armene, når vi hører ordet gorilla. Men hvad gør vi, når den lille kylling er bange, eller når hunden er stor og skræmmende?
Vi præsenterer jer for rim og remser og lader kroppene bestemme, hvilke rytmer der passer til hvilke ord. Og vi glæder os til at lave sjov og bevægelse sammen med jer.
Praktisk info og tilmelding til Når rytme sætter ordene i bevægelse
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: 0. og 1. klassetrin
- Varighed: 45-60 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Robin Ridderhat og Rødlisten - ta' på lortetur
Vi snakker kort om ”Robin Ridderhat og Rødlisten” – hvad er det for en bog? Lort er faktisk både enormt vigtigt og spændende – det har Robin Ridderhat lært. Og nu skal børnene lære at blive en slags lorteeksperter. Vi starter med at læse og snakke om ”Den stumphornede møggraver”. Derefter får børnene en lorteoversigt – hvad kendetegner de forskellige dyrs lorte? Har I set nogle af dem før? Når børnene har fået handsker, poser og pinde, går vi ud i naturen og finder forskellige lorte, som vi skal have med tilbage og kigge lidt på. Vi samler op, når vi kommer tilbage, snakker om, hvad de har fundet, og runder dagen af med, hvad de har lært.
Praktisk info og tilmelding til Robin Ridderhat og Rødlisten - ta' på lortetur
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 90-120 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Robin Ridderhat og Rødlisten - rim og sprogleg
Vi starter med at snakke om bogen ”Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten”, og hvem mon Robin Ridderhat er. Undervejs i oplæsningen kommer børnene til at snakke med om at rime (enderim og bogstavrim), og undervejs skal de gætte med på, hvilket ord der mon nu vil blive sagt, ud fra det rim de lige har hørt. Børnene skal efter oplæsning selv komme på en masse ord, der starter
med det samme bogstav. Herefter skal de selv prøve kræfter med at lave et bogstavrim, eventuelt med hjælp fra en voksen. Til slut
vælger vi nogle rim ud, som vi laver fagter og bevægelser til. Her skal børnene selvfølgelig op og bevæge sig.
Praktisk info og tilmelding til Robin Ridderhat og Rødlisten - rim og sprogleg
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: 0. - 2. klassetrin
- Varighed: 45-60 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Robin Ridderhat og Rødlisten - de vilde arter
Vi går på jagt efter nogle af de mange forunderlige arter med mystiske navne fra bogen ”Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten”.
Derefter skal vi snakke om, at arterne lever forskellige steder i naturen, og om at de truede arter er truede, fordi deres levesteder
forsvinder.
Vi snakker om de forskellige dyr på arket, hvor børnene skal sætte streger fra dyr til levested – hvor tror I, de lever? Derefter skal vi sammensætte vores egen art. Vi snakker om navnene fra bogen. Herefter skal børnene have mulighed for at sidde sammen og se på brikkerne med forskellige billeder, så de kan få deres egne ideer til en ny art. Nu skal de prøve at tegne et dyr ud fra de sprogbrikker, de har valgt. Det kunne for eksempel være brikkerne blå+skæg+ild+fod, som bliver til en blåskægget ildfod. Hvilken art er det?
Som opsamling og afslutning er børnene blevet klogere på arter og levesteder.
Praktisk info og tilmelding til Robin Ridderhat og Rødlisten - de vilde arter
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: 0. - 2. klassetrin
- Varighed: 45-60 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Historie for øjnene
Historie for øjnene er et sjovt tilbud, hvor vi sammenligner billeder og tekst, for er det den samme historie, de fortæller?
Børnebøger -billedbøger især- er fyldt med billeder, og de kan godt snyde lidt, for nogle gange fortæller billederne en anden historie end den, teksten gør. Vi kommer og læser en tekst højt, så skal vi tegne, og til sidst sammenligner vi jeres tegninger med tekstens billeder.
Praktisk info og tilmelding til Historie for øjnene
Praktisk information
- Sted: På biblioteket eller hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 50 min
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Oplevelseslæsning
Vi giver en anderledes og fælles litteraturoplevelse, hvor elevernes tanker, følelser, erfaringer og meninger former oplevelsen af de tekster, der læses højt. Vi har et digt og en kort tekst med, som vi læser op, hvorefter eleverne får mulighed for at dele deres tanker om dem – her er ingen krav til, hvad eleverne får ud af teksterne, og det skaber en unik læseoplevelse, der giver mod til at deltage i snakken om litteratur.
Forløbet kan med fordel bookes flere gange i en periode, så børnene bliver kendt med konceptet. Klassen skal deles op i to grupper, og vi har derfor brug for to adskilte lokaler.
Praktisk info og tilmelding til Oplevelseslæsning
Praktisk information
- Sted: Hos jer
- Målgruppe: Alle trin i indskolingen
- Varighed: 30 min
Bemærk: Der skal bruges to separate lokaler.
Tilmelding kan ske til Anita Græsbøll Larsen på tlf.: 3066 3881 eller mail: alars@mariagerfjord.dk
Sprogfitness
Sprogfitness er bibliotekernes svar på skolernes idrætsdag – som dyrkes over hele Danmark denne dag. Sprogfitness bygger på små underholdende lege, hvor børnene arbejde med brugen og betydningen af forskellige ord. Legene understøtter især arbejdet med kropslige læringsstile, og stimulerer samarbejde og sociale kompetencer hos de deltagende børn.
Vi sender en invitation ud i marts/april 2026 når tilmeldingen åbner.
Praktisk info og tilmelding til Sprogfitness
Praktisk information
- Sted: Arden
- Målgruppe: 0. klassetrin i indskolingen
- Tidspunkt: Forår 2026 - nærmere information følger
Tilmelding er ikke åben.