Skrivekursus

Går du og brygger på et bogprojekt, eller vil du simpelthen bare blive bedre til at skrive? Så kan dette skrivekursus være noget for dig.
Date
23 januar 2025
Tid
17:30 - 20:30
Pris
Standard: 500 DKK
Sted
Salen
I samarbejde med
FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord
Adresse

Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark

På kurset vil du få frit spil til at fordybe dig i de genrer, der tiltaler dig. Måske har du en ide til en roman eller en novelle? Måske er du mere interesseret i at skrive om dit eget liv i form af en selvbiografi, autofiktion eller dagbog? Eller måske er din passion digte, musiktekster og andre mere lyriske stilarter. Uanset hvad kan du udforske din foretrukne genre her.

Undervisningsgangene vil bestå af oplæg, hvor du kan lære alt lige fra, hvordan man opbygger en stærk historie med et vandtæt plot, til noget så enkelt som hvordan man skriver en velklingende sætning. Derudover vil der være skriveøvelser, hvor du får praktisk erfaring med at få tanker og ideer ned på papiret.

Endelig vil du hver gang også få tid og mulighed for at dykke ned i dit eget skriveprojekt. Her kan du få individuel råd og vejledning fra underviseren, ligesom at du vil kunne sparre med dine medkursister. Ligeledes er du også altid velkommen til at sende dine tekster med underviseren hjem for efterfølgende feedback.

Praktisk info

Kurset er et generelt skrivekursus, som henvender sig både til nybegyndere såvel som dem, der allerede har erfaring med at skrive

Kurset vil blive afholdt i en hyggelig og uformel atmosfære hvor der er plads til alle over 6 kursusgange. Når du har tilmeldt dig har du adgang til alle gange. 

I samarbejde med FOF-Randers-Favrskov-Mariagerfjord.

Alle datoer

Icon Description

Vi mødes på Hobro Bibliotek følgende datoer:

  1. Torsdag d. 23. januar 2025, kl. 17.30-20.30
  2. Torsdag d. 6. februar 2025, kl. 17.30-20.30
  3. Torsdag d. 20. februar 2025, kl. 17.30-20.30
  4. Torsdag d. 6. marts 2025, kl. 17.30-20.30
  5. Torsdag d. 20. marts 2025, kl. 17.30-20.30
  6. Torsdag d. 3. april 2025, kl. 17.30-20.30

Om underviser: Jens Lindberg

Jens Lindberg er en dansk forfatter, der elsker at skrive. Jens fik i 2021 udgivet romanen "Min ven Jonas" hos forlagene Brændpunkt og Lindhardt og Ringhof. I øjeblikket arbejder han på flere manuskripter, blandt andet af selvbiografisk karakter. I fritiden nyder han desuden at digte. Endelig har Jens igennem flere år arbejdet som underviser på et forfatterforhold, hvor han har hjulpet kursister med at fortælle deres livshistorier og andre skriveprojekter, og han har redigeret manuskripter indenfor en bred vifte af genrer.