Nærmest fri med Daniel Rye

Hør hvad der skete, da Daniel Rye endelig blev fri og vendte hjem. Og hvordan har det været at sidde over for sin IS-fangevogter under retssagen i USA.
Date
Tid
16:30 - 18:30
Pris
Standard: 200 DKK
Sted
Biecentret; Nordvestvej 4, 9500 Hobro
I samarbejde med
  • Biecentret
  • BOF - aftenskole om dagen
Adresse

Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark

I sommeren 2021 stod Daniel Rye ansigt til ansigt med Alexanda Kotey, en af de fangevogtere og torturbødler, som gjorde hans tid som gidsel til et helvede. To medlemmer af den gruppe brutale terrorister, der blev kendt som The Beatles, sad for retten i USA. Anklaget for blandt andet kidnapning, tortur, mishandling og henrettelsen af flere gidsler. Og her var Daniel et af kronvidnerne.

Siden Daniel kom hjem fra sin skæbnesvangre rejse til Syrien har den overståede retssag markeret et slags punktum. I dette intense foredrag åbner Daniel endnu mere op om sin voldsomme og svære kamp for at bevare sig selv - både under sit fangenskab, lige efter sin frigivelse, men også i årene efter med afhøringer hos efterretningstjenester og besøg hos sine medfangers efterladte.

Praktisk info

Arrangementet er et samarbejde mellem Biecentret, BOF - aftenskole om dagen og Mariagerfjord Bibliotekerne. 

Prisen inkluderer en let anretning efter foredraget.