- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
- Standard: 25 DKK
- Bibliotek
- Hobro Bibliotek (Hovedbibliotek)
- Adresse
-
Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark
Carl-Christian Okking flyttede som ung til Esbjerg for at spille på fodboldakademiet i EfB. Oplevelserne fra elitesport har han bragt i spil i sin anmelderroste roman ”Drenge græder ikke”.
Det barske elitemiljø, hvor alle kæmper for at opnå den store drøm om en professionel karriere, skildres indefra i bogen, som er i centrum for arrangementet. I samtale med bibliotekar Patrick Blåbjerg tager Carl-Christian dig med ind i omklædningsrummet og med til fodboldkamp. Sammen taler de om kulturen i omklædningsrummet, om trænere og om at indfange fodboldens magi i litteratur.
Undervejs dribler de to også forbi andre fodboldbøger og hilser blandt andet på Zlatan, David Nielsen og Alex Ferguson, så tag dit favoritholds trøje på og kom med til en aften i boldens og bogens tegn!