Barselscafé: Babytegn

Barselscaféen er for forældre på barsel og denne gang skal det handle om babytegn, når vi får besøg af Pernille Hjortshøj, som står bag firmaet 'Familieglæde' i Arden.
Tid
09:30 - 10:30
Pris
Standard: 25 DKK
Adresse

Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark

Med baggrund i forskellige uddannelser, bl.a. babysigning instruktør, ammevejleder og børnesundhedsvejleder, fortæller Pernille Hjortshøj om babytegn. 

Ved hjælp af babytegn kan du tale med din baby, inden baby mestrer det talte sprog. Pernille vil fortælle lidt om forskning inden for området, hvordan I skal gribe det an, og naturligvis lære jer de mest basale babytegn.

Derudover kan du møde andre forældre, få en snak og hygge dig med de andre deltagere.

Alle kan være med til denne café, og du vil måske opdage, at babytegn kan gøre en stor forskel i jeres hverdag.

Praktisk info

Barselscafé afholdes den første mandag i måneden dette forår, og der bliver god tid til snak, spørgsmål og inspiration – vi ses på biblioteket!

Husk billet til den voksne deltager - babyer deltager gratis.