Voksne

Kulturkaffe med Finn Nørbygaard: Mine op- og nedture… og hvad jeg lærte af det!

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 150 DKK
Sted
Hadsund KulturCenter
Kirkegade 2,
9560 Hadsund
Finn Nørbygaard er hudløs ærlig med sit foredrag, hvor han fortæller om sit livs op- og nedture. Livet i showbizz bød ikke kun på succes, men også kriser og nye livsvalg. Oplev Finn bag facaden med den lune, eftertænksomhed og humor vi kender og elsker ham for.

Finn Nørbygaard har været hele showbizz igennem; fra store shows i hele landet til eget sketch-show, og ikke mindst ”squash”-reklamen. Men med succesen og opturene har der også fulgt store nedture med gennem livet. 

Finn Nørbygaard fortæller med sin indlevelse og lune om sin barndom i Esbjerg, om det livsforandrende samarbejde med Jacob Haugaard, der blev en kreativ og økonomisk succes, og om tidspunktet, hvor det hele pludseligt ramlede sammen. 

I dag kigger Finn Nørbygaard tilbage på sit livs op- og nedture med alt, hvad det har indeholdt af livkriser, professionelt sammenbrud, økonomisk ruinering. Gennem en ærlighed og selvindsigt åbner han for, hvordan han fandt balance i livet, og fik sin livsgnist tilbage. 

Finn Nørbygaard deler ud af sit liv gennem anekdoter og finurlige historier, der sætter livet i perspektiv, og noget man selv kan tage med videre. 

KulturKaffe er et samarbejde mellem LOF Mariagerfjord-Rebild, Ældre Sagen Hadsund, Frikvarteret og Mariagerfjord Bibliotekerne.