Bogcafé: Spændingslitteratur

Savner du spænding i hverdagen? Så kom til bogcafé på Hadsund Bibliotek. Her præsenterer vi den bedste spændingslitteratur på hylderne. Du får spænding ad libitum, uden du behøver at forlade sofaen. Der vil være inspiration til enhver smag.
Date
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 25 DKK
Bibliotek
Hadsund Bibliotek
Adresse

Kirkegade 2-4
9560 Hadsund
Danmark

Der findes oceaner af fantastiske spændingsromaner og krimier. Men hvor skal man kigge hen for at finde den næste gode læseoplevelse? Hvor finder man den bog, man glæder sig til at komme hjem til? Som man tænker på hele dagen, mens man er på arbejde. Eller som holder sengelyset brændende, fordi man bare liiiiige skal læse ét kapitel til. Bare ét til. Og så et til. 

Til denne bogcafé pakker bibliotekarerne rygsækken med de bedste spændingsromaner fra bibliotekshylderne. Du vil høre om både blodige, psykologiske, hyggelige og overraskende spændingsromaner. Kort sagt vil der være noget til enhver smag og til alle temperamenter.