Voksne

Live i stuen: Historien om dansk mad

Kom til spændende foredrag hjemme fra sofaen, når "Bibliotekernes festival for historie" livestreamer fra hele landet.
Tid
15:30 - 16:15
Sted
Online

Hvad er ægte dansk mad? Det spørgsmål har vakt heftig debat i mere end 150 år. Foredraget giver indblik i, hvordan vi gennem tiden har diskuteret og defineret dansk madkultur, og hvordan forskellige forestillinger har påvirket vores forhold til den mad, vi spiser.   

Ser du foredraget mens du laver mad, så er Carolines forslag til en dansk menu a la 1910 farsretter, det kunne være frikadeller eller forloren hare. Alternativt kunne det være Danmarks nationalret: Stegt flæsk med persillesovs.

Caroline Nyvang er seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek. Hendes forskning fokuserer på oversete aspekter af dansk madhistorie. Det har hun senest skrevet om i bogen "Stegt flæsk med persillesovs", der udkom ved Århus Universitetsforlag i 2022.

Live i stuen

"Bibliotekernes Festival for Historie" byder på vidende oplægsholdere og livestreaming fra hele landet. Temaet er ”Med lånte fjer” og handler om hvordan dansk historie er blevet til ved mødet med det fremmedartede. Hvad enten det har været gennem fredsommelig udveksling eller drabelig krig.   

Fra mandag til torsdag i uge 47 sender vi hver dag samtaler og foredrag fra forskellige steder i landet hjem til dig i stuen.

Oplægsholderne kommer fra landets museer og kulturarvsinstitutioner og vil fortælle om deres vinkel på årets tema. 

Meget mere Live i stuen