Træd ind i en verden af ebøger og lydbøger – direkte fra bibliotekets hjemmeside

Nu er det blevet nemmere for dig at læse, lytte, reservere og låne bibliotekets e-bøger og lydbøger. For eReolens materialer er flyttet ind på vores hjemmeside, så du nemt kan læse, lytte, reservere og låne bibliotekernes ebøger og lydbøger.

Af Anne Cecilie Holk Pedersen

Hvad sker der?

Du vil fremover kunne læse, lytte, reservere og låne eReolens materialer direkte på bibliotekets hjemmeside.

eReolen på nettet, som du kender, er stadig åben - men på sigt er det meningen, at siden bliver nedlagt.
Redaktionen fra eReolen vil som en del af Bibliotekernes Nationale Redaktion i stedet begynde at levere deres nyheder og artikler direkte her på hjemmesiden.
Det betyder, at det bliver meget nemmere for dig at bruge eReolens materialer uden først at skulle skifte til en anden hjemmeside.

Lytter eller læser du i eReolen app'en, så vil du ikke se nogle ændringer, da eReolens app vil blive ved med at være, som du kender den.
 

Hvordan gør jeg?

Du finder den e-bog, lydbog, podcast eller tegneserie her på hjemmesiden, som du vil fordybe dig i.

Som du måske allerede kender det fra eReolen, kan du derefter vælge 'lån' (eller 'reserver') og 'prøv'. 
Hvis du ikke allerede er logget ind på hjemmesiden, bliver du ved 'lån' og 'reserver' bedt om at logge ind. 'prøv' kræver ikke login.

Både ved e-bøgerne og lydbøgerne får du nu adgangen på selve hjemmesiden. Ved e-bøgerne med et tekstfelt og ved lydbøgerne med en player på hjemmesiden.
Oplysningerne om antal lån står nedenunder knapperne med 'lån'/'reserver' og 'prøv'.

Du kan også låne lydbøgerne og e-bøgerne på hjemmesiden, og så lytte eller læse dem i appen.

Hvad får jeg adgang til?

Adgangen dækker alle eReolens 71120 e-bøger, 42096 lydbøger, 4976 podcasts, 260 tegneserier og 109 graphic novels.

Uanset om du vil dykke ned i en digital fagbog, blive klogere med en podcast eller forsvinde ind i en spændende lydbog, kan du nu bruge det hele direkte her på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside. 

God fornøjelse med din næste læse- eller lytteoplevelse!