Sammen om litteraturen: tips og tricks til læsekredsen
Er du på udkig efter en læsekreds, men ved du ikke, hvor du skal starte, eller er du allerede erfaren i læsekredsverdenen og på udkig efter lidt inspiration. Så er biblioteket klar med lige det, du leder efter!
Af Anne Cecilie Holk Pedersen
Hvordan starter du en læsekreds?
Er du på udkig efter en læsekreds, men ved du ikke, hvor du skal starte, så er her råd at hente:
- Der eksisterer allerede mange private læsekredse, så derfor kan du også prøve at spørge ud i dit netværk. Måske kender én i dit netværk til en læsekreds, der mangler medlemmer?
- Lav et opslag på din Facebook profil eller i lokale grupper på Facebook. Der sidder garanteret andre derude i dit lokalområde, som også godt kunne tænke sig at være med i en læsekreds.
Vær med til en af bibliotekets nye læsekredse
-
VoksneLæsekreds: Danske forfattere (tilmeldingsfrist)
Er du også vild med at læse – og tale med andre om bøger? Så meld dig ind i dette midlertidige litteraturfællesskab, der giver en lille smagsprøve på nogle af Danmarks mange gode forfattere. Foruden det danske ophav har bøgerne også alle det til fælles, at de er smalle men har meget på hjerte.Hobro Bibliotek (Hovedbibliotek)
Gratis -
VoksneLæsekreds: Islandske forfattere (tilmeldingsfrist)
Er du også vild med at læse – og tale med andre om bøger? Så meld dig ind i dette midlertidige litteraturfællesskab, som læser bøger af islandske forfattere.Mariager Bibliotek
Gratis -
VoksneLæsesæson
Kender du det, når du har læst en kanongod bog, men mangler nogen at snakke om den med? Så kom med til Læsesæson, hvor du sammen med andre unge læser de samme bøger med fede temaer og mødes for at snakke om dem sammen.Hobro Bibliotek (Hovedbibliotek)
Gratis
Hvor mange skal man være i en læsekreds?
Som ved al god samtale og debat handler det om balance. Færre end fire, og I kan risikere hurtigt at løbe tør for samtalestof. Flere end ti, og I risikerer at sidde for længe og vente på at komme til orde.
Hvornår og hvor tit skal læsekredsen mødes?
Typisk mødes læsekredsen én gang om måneden. Det er meget individuelt fra kreds til kreds, om man mødes privat, på caféer, i kulturhuse eller på biblioteket.
På bibliotekerne kan man altid finde et bord eller en hyggekrog, hvor man kan mødes. Ellers spørg bibliotekaren om andre muligheder på dit lokale bibliotek.
Hvordan skaffer du bøger til læsekredsen?
- Bestilling af bøger til læsekredsen sker fra gang til gang i den bemandede åbningstid.
- I bestiller hos den vagthavende bibliotekar - enten ved fremmøde, på telefon eller mail til jeres lokale bibliotek. Se kontaktinfo på: www.mfbib.dk/biblioteker.
- Bøger bestilles max 14 dage og minimum 7 dage før de skal bruges.
Husk ved bestilling at informere om:
- Det ønskede antal bøger.
- Om der skal bestilles en bog i stor skrift eller lydbog, hvis dette er muligt
- Om et eller flere eksemplarer skal hentes på et andet bibliotek i kommunen.
Biblioteket kan ikke skaffe helt nye eller meget efterspurgte bøger til læsekredse. Derfor bedes I altid have to alternativer klar når I bestiller.
Hvordan forbereder man sig til et læsekredsmøde?
Mange oplever, at det er en god idé med lidt forberedelse inden et læsekredsmøde.
Den første forberedelse er selvfølgelig at læse bogen grundigt igennem. Du kan eventuelt tage noter undervejs, så du ikke glemmer dine første betragtninger. Anmeldelser, analyser og forfatterportrætter kan benyttes til inspiration.
Her kan du finde forfatterportrætter og anmeldelser.
Selve mødet
- Ordstyrer: Vælg en ordstyrer. En vis styring er en fordel, så alle kan komme til orde. Derfor kan det være en god ide, at vælge en ordstyrer til hvert læsekredsmøde. Mange læsekredse lader ordstyrerposten gå på skift fra gang til gang.
- Din læseoplevelse: Start gerne med en hurtig runde, hvor alle kan komme med deres første umiddelbare oplevelse af bogen. Vær gerne konkret og kom med eksempler, så de andre får et billede af, hvad du ser for dig. Husk på, at det ikke handler om at finde det rigtige svar, men om hvad du oplevede, da du læste bogen.
- Handlingen: Handlingen er den fortællermæssige fremdrift i historien. Det der bringer personerne fra A til B. Sidehistorier og parallelle forløb kan være med at gøre fortællingen kompleks og nuanceret. Gode spørgsmål at tale ud fra: Hvilken handlingsmæssig struktur har bogen? Husker fortælleren at binde fortællermæssig sløjfe på alle tingene i historien? Slutter bogen, der hvor den skulle slutte? Er bogen for lang?
- Sprog: Sproget er historiens byggesten og er helt afgørende for ens læseoplevelse. Sproget kan være helt enkelt minimalistisk eller overdådigt, ordrigt eller meget eksperimenterende. Gode spørgsmål at tale ud fra: Hvordan vil du beskrive bogens sprog? Er forfatteren god til at skrive? Prøv at læse et afsnit op fra bogen, som du særligt godt kan lide eller synes er irriterende, og hør hvad de andre siger.
Herunder finder du nogle af bibliotekarens bedste bud på gode bøger til læsekredsen. Så er det bare at kaste sig ud i det - god fornøjelse!