Oktober er Cypersikkerhedsmåned!
I oktober sættes der spot på den digitale sikkerhed. Læs mere her og få gode tips til hvordan du kan passe godt på dig selv digitalt!
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Digital sikkerhed er vigtigere end nogensinde før.
Derfor støtter vi i oktober måned op om at styrke danskernes digitale sikkerhed - for der er mange der har prøvet at få en sms eller email, der (med rette) vakte mistanke!
Falske sms´er og mails er metoder, som svindlerne benytter sig af for at lokke penge og personlige oplysninger ud af dig. Men det er ikke kun falske sms’er og mails, der er i fremgang. Faktisk er mængden af digital svindel og IT-relateret økonomisk kriminalitet generelt stigende. Det kan du for eksempel læse mere om i National Center for IT-kriminalitets årsrapport 2023
Digital svindel kan have store personlige og økonomiske konsekvenser for den enkelte. Derfor støtter vi i oktober måned op om national cybersikkerhedsmåned, og er med til at sætte digital sikkerhed på dagsordenen.
Biblioteket til undsætning
På biblioteket finder du også altid masser af viden, der kan hjælpe dig til at blive IT-sikkerheden selv. Hylderne har naturligvis en lang række bøger om emnet, og eKurser.nu er bibliotekernes portal til alt du har brug for at vide om den digitale verden - og din sikkerhed når du begiver dig ud i den.
Husk sikkerhed for familiens yngste
Digitaliseringsstyrelsens fem sikre råd til en digital hverdag
- Pas på dit MitID
- Brug stærke kodeord
- Del ikke dine personlige oplysninger
- Surf sikkert på trådløse netværk
- Forebyg identitetstyveri med en kreditadvarsel