Korte bøger, du kan læse på en eftermiddag
8. september er FN's internationale læsedag. Med Read Hour fejres læsning i rigtig mange lande rundt omkring i verden, og du kan være med blot ved at læse lidt, så her har vi samlet gode, korte bøger, der kan læses på én dag.
Af Anne Cecilie Holk Pedersen
Read Hour & FN's Internationale Læsedag
Den 8. september blev udnævnt som International Literacy Day af UNESCO d. 17. november 1965. Dagen blev første gang fejret i 1966. FN's internationale læsedag markeres over hele verden for at synliggøre vigtigheden af læsning og literacy. Med dagen sættes der fokus på vigtigheden af læsning, og den betydning læsning har for individet og for samfundet.
Ifølge UNESCO står mindst 773 millioner børn og voksne verden over uden selv de mest basale læsefærdigheder.
Fejr læseglæden
Vær med til at fejre FN's internationale læsedag ved at deltage i Read Hour, og læs en bog - eller bare et par sider denne dag. Om du læser fysiske bøger, e-bøger eller lytter til lydbøger, så kan du være med. Find gode læseoplevelser nedenfor.