Voksne

Forfatterstafet: Lotte Garbers

Forfatterstafetten er dybdegående interviews af forfatterne bag nogle af tidens rigtig gode bøger. Denne gang er stafetten nået til Lotte Garbers, der er aktuel med romanen "Frøken Sannoms vinger".

Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen

Med forfatterens egne ord

I Lotte Garbers’ medrivende historiske roman “Frøken Sannoms vinger” møder vi Emilie Sannom - et af Danmarks største stumfilmsikoner og en kvinde, der ikke kendte til frygt. Hun drømmer om at blive pilot, kæmper for at forsørge sin familie og er berømt for sine vilde, livsfarlige stunts, som hun altid udfører selv. Ingen stand-ins, kun rent mod.  

Tag med tilbage til 1920’erne, hvor Nordisk Film var større end Hollywood, og oplev Emilies jagt på penge, berømmelse og frihed. Hvad drev hende længere og længere ud og hvilken pris betalte hun for at forfølge sine drømme?  

Meget mere om Lotte Garbers

Fra Forfatterwebs portræt af forfatteren:

Lotte Garbers har skrevet romaner, novellesamlinger, interviewbøger og en fagbog om at skrive. I 2025 udkom hendes historiske roman ”Frøken Sannoms vinger”. Fortællingen er inspireret af historien om skuespillerinden og vovehalsen Emilie Sannom, som blev kendt som den første danske stuntkvinde, der udførte fænomenale, men også farlige filmtricks. Romanen fortæller historien om en stærk og modsætningsfuld kvinde, der tør drømme stort, og som på mange måder er mere moderne, end hun selv er klar over. Fortællingen giver samtidig et tidsbillede af København i begyndelsen af det 20. århundrede.