Forfatterstafet: Linea Maja Ernst
Forfatterstafetten er dybdegående interviews af forfatterne bag nogle af tidens rigtig gode bøger. Denne gang er stafetten nået til Linea Maja Ernst, der i år debuterede med "Kun til navlen".
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Med forfatterens egne ord
Linea Maja Ernst fik Bogforums Debutantpris for sin skæsommernatsdrøm af en roman, “Kun til navlen”.
Den handler om en vennegruppe i 30'erne, som samles i et sommerhus ved midsommer og nyder hinandens gode selskab. Alt er i spil mellem dem - nogle drømmer om børn og hus, andre er angste for, at alt pludselig skal handle om fuldtidsarbejde og at låne til et nyt køkken.
Til den sidste gruppe hører forfatteren selv. Hun skrev bl.a. sin sexede kærlighedskomedie på et raseri over, hvor hurtigt det satte liv tager over:
Meget mere om Linea Maja Ernst
Fra Forfatterwebs portræt af forfatteren:
Linea Maja Ernsts debutroman ”Kun til navlen” er en sanselig smeltedigel om venskaber, kærlighed, længsler og sex, om overgangen fra ungdoms- og studieliv til voksenliv og ikke mindst om alle de besværlige følelser, der kan ramme syv venner, der mødes en uge ved en skovsø for at mindes gamle dage og fejre brylluppet mellem to af vennerne. Romanen er en moderne udgave af Shakespeares ”En skærsommernatsdrøm” og udfordrer ideen om, at voksenlivet kun kan være på en bestemt måde – ikke mindst stiller den spørgsmålet, om tosomhed er den eneste og bedste vej til lykke.