Berlin brænder: Buk-Swienty med ny bog om 2. Verdenskrig
Bestsellerforfatter Tom Buk-Swienty udkommer i denne uge med sin nye bog Berlin brænder. Det er historien om fire danskere, som oplevede Det Tredje Riges kollaps på nærmeste hold.
Af Patrick Blåbjerg Thomsen
Til sin nye bog har Buk-Swienty haft adgang til helt unikke historiske kilder, som aldrig har været publiceret. Resultatet er et spektakulært værk med helt nye fortællinger fra krigens sidste dage.
Da Berlin kapitulerede den 2. maj 1945, var byen en rygende tomt. 170.000 tyske og russiske soldater var dræbt, over 300.000 sårede og 100.000 civile var omkommet. I årene op til byens fald blev den sønderbombet, og størstedelen af den lå i ruiner, da krigen sluttede.
Midt i det kaotiske Berlin oplevede to danskere, Paul E. Stemann fra Berlingske Tidende og Arild Hvidtfeldt fra Socialdemokraten, begivenhederne i krigens epicenter. I bogen kan du komme helt tæt på deres historier og samtidigt høre mere om andre danskeres oplevelser i forbindelse med krigens sidste dage.
Mød Tom Buk-Swienty i Hobro
Til foråret kan du opleve Tom Buk-Swienty, når han besøger Mariagerfjord Bibliotekerne for at fortælle om sin nye bog. Hold dig opdateret her på hjemmesiden og i forårskataloget, som du kan finde på dit lokale bibliotek fra 2. januar.
Du kan læse mere om Berlin brænder og reservere bogen herunder.