Vi anbefaler: "Det umulige liv"
Matt Haig skriver romaner med en filosofisk og spirituel vinkel - og nu er forfatteren tilbage med en ny en af slagsen!
Af Anne Cecilie Holk Pedersen
Lykke om "Det umulige liv"
Grace har i en årrække været deprimeret og sat sit liv på stand by efter, at hun og hendes mand mistede deres eneste barn ved en cykelulykke. Hun martres af skyld, da hun føler, at hun kunne have forhindret ulykken. Da manden Karl dør, og hun efterfølgende bliver snydt for alle sine penge, er bunden nået.
Så da arven fra hendes veninde kommer, får hendes nysgerrighed hende til at købe en enkeltbillet til øen, hvor det lille hus ligger.
Men snart melder spørgsmålene sig på - hvorfor var det hende, der arvede, og hvad skete der med hendes veninde? Onde kræfter står bag mystiske dødsfald og hændelser på øen, og Grace må modvilligt erkende, at alt tyder på, at hun er udvalgt til at redde øen og naturen. Meget mod sin vilje indser hun, at der muligvis findes andre verdener, og at der er andre kræfter på spil.
Inden hun kan gøre det, må hun først dykke ned i sit eget sind for at finde fred og tilgivelse for sig selv. Derefter kan slaget mod det onde på øen begynde ...