Alle

Bibliotekaren anbefaler: Taylor Swift

Hun er den nok største superstjerne i verden pt - bliv klogere på kvinden bag musikken her.

Af Anne Cecilie Holk Pedersen

Med sit genindspilningsprojekt af gamle albums, sin historiske 4. grammy for Årets Album, og ikke mindst med sin storhittende og nu i Europa aktuelle The Eras Tour har Taylor Swift nået hidtil usete højder.

Og med et bagkatalog på intet mindre end 11 albums, der spænder over flere forskellige genrer, så er der stor sandsynlighed for, at man har sunget med på i hvert fald mindst én af hendes sange. Og derfor er det da heller ikke så overraskende, at der i denne forsommer er blevet udgivet intet mindre end 3 spritnye biografier om hende - og der er heldigvis lidt til alle aldre. 

På biblioteket kan du selvfølgelig også låne hendes albums, du finder f.eks. følgende i vores beholdning:

Der er også tidligere blevet udgivet bøger om Taylor Swift, f.eks. udkom der i efteråret 2023 en biografi, og tilbage i 2016 en børnebog. Begge kan du selvfølgelig også låne her.

5 hurtige så du også kan tale med om Taylor Swift

  1. Swifties
    Er man en Swiftie, så er man en Taylor Swift fan, det er nemlig hvad hendes efterhånden enorme fanskare kalder sig selv.
  2. The Eras Tour
    Taylor Swifts verdensomspændende tourné, hvor hun synger og danser sig igennem alle sine tidligere albums, som også kaldes for eras, i glitrende outfits og med stort koreograferede dansenumre.
  3. Friendship bracelets
    Det er blevet en stor trend at lave og bytte de såkaldte venskabsarmbånd til Taylor Swifts koncerter. The Eras Tour emmer nemlig af nostalgi, og fans har kombineret den følelse med en linje fra ens af Swifts sange: "So, make the friendship bracelets, take the moment and taste it.”
  4. (Taylor's Version)
    Selvom Taylor Swift i flere år havde udtrykt ønske om at købe rettighederne til sine første 6 albums, blev de i 2019 solgt videre uden hendes viden - og det endda til en, der igennem mange år har udsat hende for mange ubehageligheder. Så nu er hun i gang med at genindspille disse albums, der alle har tilnavnet (Taylor's Version).
  5. Priser
    Taylor Swift har vundet utrolig mange priser, f.eks. har hun vundet intet mindre end 14 Grammys, og i 2024 blev hun den første musiker nogensinde til at vinde den prestigefyldte pris for Årets Album 4 gange.
    • Fearless (2010)
    • 1989 (2016)
    • Folklore (2021)
    • Midnights (2024)