Forfatterstafet: Tom Buk-Swienty
Forfatterstafetten er dybdegående interviews om nogle af tidens rigtig gode bøger fra danske forfattere. Denne gang er stafetten nået til Tom Buk-Swienty, der er aktuel med "Russernes kommer", den selvstændige fortsættelse til "Berlin brænder".
Af Inge Hvingelby Wittorff Olesen
Med forfatterens egne ord
Berlin, foråret 1945. Anden Verdenskrig nærmer sig sin blodige afslutning. Byen ligger i ruiner, mens hundredtusinder af flygtninge strømmer til, og de russiske styrker rykker hastigt frem. Midt i dette kaos vælger fire danskere – to journalister og to diplomater – at blive i Berlin, selvom de ved, at de risikerer livet. De bliver vidner til russiske soldaters brutale overgreb mod tyske kvinder og til en by, der langsomt går under. Hvorfor flygtede de ikke, da helvede brød løs omkring dem?
I “Russerne kommer”, den selvstændige fortsættelse til “Berlin brænder”, fortæller Tom Buk-Swienty den dramatiske historie – og i videoen her forklarer han, hvorfor de fire danskere valgte at blive midt i krigens sidste, altødelæggende kaos.
Meget mere om Tom Buk-Swienty
Fra Forfatterwebs portræt af forfatteren:
Tom Buk-Swienty har en særlig evne til at levendegøre historiske begivenheder, så man som læser føler, man er der. Med afsæt i historisk kildemateriale og personlige fortællinger dramatiserer han vores fortid, som i bøgerne ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als”, hvor krigen i 1864 er i centrum. Dette dramatiske vendepunkt i Danmarkshistorien tematiseres ligeledes i værkerne ”Ild og blod” og ”Til døden os skiller” med afsæt i Wilhelm Dinesens dramatiske historie. Også Verdenskrigene kommer under Buk-Swientys behandling – i ”Berlin brænder” og ”Russerne kommer” bliver læserne vidne til Berlins fald, når vi følger fire danskere, to journalister og to diplomater, og deres liv i Berlin i krigens sidste år.