- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 50 DKK
- Sted
- Den Gamle Biograf i Mariager
- Bibliotek
- Mariager Bibliotek
- Adresse
-
Kirkegade 2
9550 Mariager
Danmark
”Grønlandseksperimentet” er en hårrejsende spændingsroman om mord, overgreb og opklaringsarbejde, men også om byudvikling og gentrificering, hjemløse og minoriteters status i Danmark og om forholdet mellem Grønland og Danmark.
Bogen er inspireret af spiralskandalen: da grønlandske kvinder fik opsat spiral uden samtykke, blandt andet på danske kostskoler, som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Om forfatteren
Nauja Lynge debuterede som romanforfatter med ”Ivalu’s Color” i 2017 på et amerikansk forlag. Siden har hun udgivet tre romaner på dansk, men uanset sprog er forfatterskabets mest centrale tema forholdet mellem Grønland og Danmark. Ligegyldigt om Lynge skriver debatbøger eller spændingsromaner, kredser hun om de politiske spørgsmål vedrørende Arktis, rigsfællesskabet og forholdet mellem danskere og grønlændere. Lynge er ikke bange for at tage livtag med virkelighedens svære emner, som hun blandt andet gør i romanen ”Grønlandseksperimentet” fra 2025.