Manu Sareen. Foto af Simon Klein Knudsen
Manu Sareen. Foto af Simon Klein Knudsen
Voksne

Manu Sareen: Hører du overhovedet efter, Manu?

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 75 kr.
Sted
Hobro Bibliotek (Hovedbibliotek)
Adelgade 28,
9500 Hobro
Hvordan er det at leve med ADHD uden at vide det? I foredraget "Hører du overhovedet efter?" fortæller Manu Sareen personligt om ensomhed, indre uro og grænser, samt de udfordringer og styrker der følger med diagnosen.

Hvordan kan man opnå succes i sit arbejdsliv og samtidig kæmpe med et indre kaos, man ikke selv forstår? Hvad sker der, når man igen og igen overskrider sine egne grænser uden at kunne mærke, hvornår det er tid til at sige stop? 

Som voksen blev Manu Sareen diagnosticeret med ADHD. Pludselig fik han en forklaring på den uro, melankoli og det indre kaos, som havde fulgt ham igennem livet. På samme tidspunkt blev han også bevist om alle de udfordringer, som diagnosen havde ført med sig. Med en politisk karriere og et succesfuldt forfatterskab bag sig har han oplevet både store muligheder og personlige omkostninger. 

I foredraget fortæller han både om de store konsekvenser det har haft for hans arbejdsliv, parfold og venskaber – og egne refleksioner over de valg, der dengang var svære at forstå, men som diagnosen siden har givet ham et nyt perspektiv på.

Foredraget handler dog ikke kun om de svære sider af ADHD: Det handler også om den kreativitet, handlekraft, viljestyrke og fantastiske evne til at tænke nyt, som der følger med. Han giver et realistisk, men også håbefuldt billede af diagnosen og viser hvordan forståelse, støtte og indsigt kan gøre en stor forskel både i familie- og arbejdslivet.