Udstilling på Kunstetagerne og Hobro Bibliotek: HUMØR

Illustration malet af kulturskoelelev Ella
Illustration malet af kulturskoelelev Ella
I de sidste par måneder har Mariagerfjord Kulturskoles billedkunstelever tegnet, formet og malet forskellige slags humør man kan være i - humør som rummer mange forskellige følelser. Hvordan ser glæde, sorg, lykke, vrede, tænksomhed, angst osv. ud, når man udtrykker sig gennem kunsten?
Date
Tid
10:00 - 12:00
Sted
Kunstetagerne Biblioteksrummet
I samarbejde med
Mariagerfjord Kulturskole
Adresse

Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark

Det har eleverne gjort sig mange tanker om, og nu kan besøgende på både Kunstetagerne, Hobro Bibliotek og Hadsund Bibliotek, glæde sig til at opleve årets elevudstillinger, som har fået titlen ’ Humør.

“Vi er meget glade for, at Kunstetagerne, Hobro bibliotek samt Hadsund bibliotek endnu en gang inviterer os indenfor og dermed giver mulighed for at vise elevernes værker frem for et større publikum. Det glæder vi os meget til - måske kan nogle endda genkende sig selv i de forskellige typer humør, der kan opleves på udstillingerne”, fortæller billedkunstunderviser Maria Leer.

Det er elever fra Kulturskolens billedkunsthold i Hobro, Arden og Mariager, der udstiller på Kunstetagerne og Hobro Bibliotek. 

På biblioteket i Hadsund udstiller de to billedkunsthold fra Hadsund, og her kan man opleve de udstillede kunstværker fra d. fra d. 3.maj - 19. maj. 

Begge steder kan udstillingerne ses i bibliotekernes åbningstider, og der er gratis adgang