Voksne

Kampen om din opmærksomhed

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 100 kr.
Sted
Hobro Bibliotek (Hovedbibliotek)
Adelgade 28,
9500 Hobro
Med stor indsigt og levende formidling tager Ann Lind Andersen publikum med "behind the scenes" i en branche i konstant forandring: Et foredrag om, hvordan kampen om din opmærksomhed former både medielandskabet og den måde, vi vælger at se, lytte og bruge vores tid på.

Aldrig før har vi haft så mange muligheder for underholdning: Streaming, sociale medier, podcasts, YouTube, biografer og flow-tv kæmper alle om den samme begrænsede ressource: vores opmærksomhed.

Ann Lind Andersen dykker ned i de enorme forandringer, der præger film-, tv- og mediebranchen lige nu. Hvorfor kæmper biograferne for overlevelse? Hvorfor fylder YouTube mere og mere globalt? Hvordan ændrer streamingtjenesterne måden, vi ser film og serier på? Og hvad betyder AI og nye digitale formater for fremtidens underholdning?

Foredraget giver et fascinerende indblik i kampen mellem tech-giganter, streamingplatforme, traditionelle medier, og i hvordan vores egne valg som seere er med til at forme fremtidens medielandskab.

Om Ann Lind Andersen

Ann Lind Andersen er journalist, filmkritiker, moderator og kulturiværksætter med mere end 25 års erfaring fra tv og underholdningsbranchen. Hun er blandt andet kendt fra TV2s “Go’morgen Danmark” og Berlingske og har gennem sin karriere interviewet nogle af verdens største filmstjerner og instruktører, heriblandt Martin Scorsese og Meryl Streep. 

Med stort kendskab til branchen har hun fulgt udviklingen i medielandskabet på nærmeste hold og kombinerer denne aften sin faglige indsigt med konkrete eksempler og et blik for de teknologiske og kulturelle strømninger, der former fremtidens medier.

Arrangementet er et samarbejde mellem FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord-Viborg og Mariagerfjord Bibliotekerne.