Kulturkaffe med Hans-Willy Bautz: Mord, Mafia og Mariagerfjord

Hans-Willy Bautz. Foto af Merih Cihan
Hans-Willy Bautz. Foto af Merih Cihan
Kulturkaffen skænkes denne gang til et spændende foredrag med forfatter Hans-Willy Bautz om mord, mafia, Mariagerfjord og ganske meget om et grænseløst liv.
Date
01 april 2025
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 100 DKK
Sted
Hadsund KulturCenter, salen
Bibliotek
Hadsund Bibliotek
I samarbejde med
  • Frikvarteret
  • Ældre Sagen Hadsund
  • LOF Mariagerfjord-Rebild
Adresse

Kirkegade 2-4
9560 Hadsund
Danmark

Hans-Willy Bautz er efterhånden oppe på 10 bind om makker- og kæresteparret Angela Pecci og Michael Bech, der opklarer grænseoverskridende, oftest dødelig, kriminalitet. Dette spejler, i nogen grad, hans eget liv, der også har omfattet flere lande, men Mariagerfjord har en særlig plads i hans hjerte.

Om forfatteren

Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946, er handelsuddannet i autobranchen, men har siden han var ca. 14 år gammel skrevet for aviser i både Danmark og Tyskland. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen, og kastede sine skrivefærdigheder på sine kriminalromaner samt af og til artikler til de lokale aviser.

For tiden er han igang med sin tiende krimi - en grænselandskrimi med arbejdstitlen ”Drama ved grænsestenen.” Den forventes at udkomme i 2025.

Kulturkaffe er et samarbejde mellem Frikvarteret, Ældre Sagen Hadsund, LOF Mariagerfjord-Rebild og Mariagerfjord Bibliotekerne.