Alle

Optakt til solformørkelse – Solformørkelsesbriller

Tid
10:00 - 12:00
Sted
Mariager Bibliotek
Teglgade 6,
9550 Mariager
Solformørkelser er et helt særligt himmelfænomen, der ikke sker særlig tit i Danmark. Vær med til optakten på Mariager Bibliotek, hvor vi laver vores egne solformørkelsesbriller.

Denne lørdag forbereder vi os på den delvise solformørkelse, som kan ses her fra Danmark i år med besøg fra natur- og friluftsvejleder Mette Ósland Pedersen. Sammen skal vi nemlig lave vores helt egne solformørkelsesbriller.   

Solformørkelse ved Stinesminde

Hvis du synes det med solformørkelser er megaspændende, kan du kigge forbi Stinesmindes havn onsdag d. 12. august, kl. 19- 21, hvor du kan se solformørkelsen sammen med andre. Husk at tage dine solformørkelsesbriller med!

Klogere på solformørkelser

En solformørkelse opstår, når månen er direkte mellem jorden og solen. Månen kommer til at stå i vejen for solens lys og den laver en skygge på jorden. Denne skygge gør at det normale dagslys formørkes. Det gør solformørkelser til astronomiske naturfænomen. Den seneste totale solformørkelse, der var synlig fra Danmark, fandt sted den 28. juli 1851. Siden da har der kun været delvise solformørkelser i Danmark. 

Solformørkelsen den 12. august 2026 er også delvis, men til gengæld er det over 80 procent af solen som formørkes. Hvis du gerne vil opleve en total solformørkelse fra Danmark, ja, så må du desværre finde tålmodigheden frem, for det sker ikke før 25. maj 2142.