Sommerskattejagten er skudt i gang! Find strandskaller på bibliotekerne fjorden rundt - og sørg for at kigge både højt og lavt. For finder du alle de rigtige skaller er der en lille findeløn!
Der findes mange forskellige strandskaller, og bibliotekaren har sneget nogle af de flotteste ind på biblioteket for at komme rigtigt i sommerstemning! Din opgave bliver nu at finde de rigtige skaller - men kun de rigtige.
Du deltager i skattejagten ved at tage en seddel, og krydse de strandskaller af, som du finder. Finder du alle dem, som vi leder efter, så får du en lille findeløn.