Samtalesalon: Arbejdets filosofi

Jakob Lovas. Foto af Kasper Palsnov
Jakob Lovas. Foto af Kasper Palsnov
Kom til en spændende aften med filosof Jakob Lovas, og se på arbejdet med helt nye øjne. Arbejdet fylder halvdelen af vores vågne timer og er for mange den vigtigste kilde til identitet. Forbered dig på at blive både provokeret og inspireret, når Jakob Lovas tager dig med på en tankevækkende rejse gennem arbejdets forunderlige verden.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 25 DKK
Adresse

Adelgade 28
9500 Hobro
Danmark

Er du klar til et friere forhold til dit arbejde?

Arbejdet er ikke faldet ned fra himlen, men har sin egen dramatiske historie fuld af store revolutioner og personlige tragedier. For den første generation af arbejdere var hadet til lønarbejdet så stort, at mange valgte tilværelsen som vagabond eller ligefrem galgen frem for lønarbejdet. Så hvordan er vi endt med alle at blive medarbejdere, der glad pakker madpakken og kører på arbejde? Hvordan ser et frit arbejdsliv ud? Hvorfor er der så mange, der mister meningen i arbejdet og bliver syge af det? Hvad er arbejdets fremtid? Og hvorfor kalder vi nogle aktiviteter for arbejde, mens vi ignorerer andre, fx arbejdet i hjemmet? 

Vi dykker ned i arbejdets filosofi og udforsker, hvad vi egentlig gør, når vi arbejder. Efter foredraget vil du se både dit arbejde i et helt nyt lys. Måske bliver det første skridt mod et friere arbejdsliv? Drop selvhjælp og coaching – prøv filosofi i stedet. Du har kun din vanetænkning at miste! 

Tilmeld dig nu og få en øjenåbner.