#BookTok læser eco horror i efteråret
#BookTook læser klimahorror på efterårets mørke aftener, og det bør du også. Gå på opdagelse i subgenren eco horror!
Af Anne Cecilie Holk Dehon
Bøger trender på TikTok. Og lige nu er det særligt horror og forskellige subgenrer herunder, der trender. Efteråret byder med Halloween, mørke aftener og dystert vejr virkelig op til læsning med mere uhygge. Og #BookTok er gået i horror mode!
Hvad er eco horror?
Særligt subgenren Eco horror - også somme tider hashtagget med Botanical horror - er populært lige nu. Det er bøger, hvor der er skruet op for uhyggen, men med et særligt twist. Her er det nemlig naturen, der opfører sig underligt, eller ligefrem bliver bevidst og decideret farlig.
Genren vil man på dansk kalde for klimahorror eller økohorror og referer altså til, hvordan genren twister klimaforandringer og naturens elementer til noget unaturligt og levende; noget der vil dig ondt. Det er spændende - og neglebidende - læsning.
Vi har samlet nogle af vores favoritter her.