Børn

Sommerkreaværkstedet - perler og skeer

Tid
Hele dagen
Sted
Alle afdelinger
I sommerkreaværkstedet på Mariagerfjord Bibliotekerne kan du lave de flotteste bogcharms til din sommerferielæsning eller en katapult, så du kan skyde om kap med dine venner.

Når det er sommerferie, så er der måske masser af tid til at få læst alle de bøger, som du har lyst til. Og der er måske også masser af tid til at være sammen med dine venner. 

Derfor kan du hele sommerferien (eller så længe lager haves) lave nogle smukke bogcharms og en spiseskeskatapult sammen med dine venner i sommerkreaværkstedet på bibliotekerne fjorden rundt. 

Vi har lagt alle materialerne frem, så du skal bare slippe fantasien løs.