Voksne

Kvinde- og venindedag med Peter Qvortrup Geisling

Kvinde- og venindedagen byder igen i år på underholdning, shopping, hyggeligt samvær, mundgodt, lodtrækning om gaver samt et spændende foredrag med TV-lægen Peter Qvortrup Geisling.
Tid
13:30 - 17:00
Pris
Standard: 175 kr.
Sted
Salen
Bibliotek
Hadsund Bibliotek
I samarbejde med
Madammerne i Hadsund
Adresse

Kirkegade 2-4
9560 Hadsund
Danmark

TV-lægen kommer til Hadsund KulturCenter og lover først og fremmest publikum en rigtig sjov eftermiddag. Humor skal jo være så sundt, så han har en masse sjove og tankevækkende historier med fra tv-konsultationen, som han gerne deler ud af til årets Kvinde- og venindedag.

I modsætning til hans tv-programmer bliver livet ikke genudsendt, så Peter vil desuden give publikums sundhed et serviceeftersyn.
Det handler både om fysisk og psykisk sundhed. Og om vigtigheden af gode relationer og livskvalitet – og så har han også det bedste brev med, han nogensinde har fået fra en seer.

Dagens program

Dørene åbnes kl. 13.30, og efter en kort velkomst er der mulighed for shopping og lidt mundgodt frem til kl. 15.00, hvor Peter Qvortrup Geisling går på scenen.

Efter foredraget trækkes der lod om gaver fra arrangørerne. 

Herefter er der mulighed for at gøre en sidste handel, inden vi siger farvel kl. 17.00.

Dagen er arrangeret af Madammerne fra Hadsund

Icon Description
  • Allessko
  • Bundgaard Guldsmed og Urmager
  • Butik Birit
  • Hadsund KulturCenter/Mariagerfjord Bibliotekerne
  • Thiele Optik
  • Torben Hadsund